Mary og Maries fælles kamp: Står sammen

Prinsesse Marie og dronning Mary støtter op om at inkludere flere personer med autisme i samfundet med henblik på at skabe mere mangfoldighed.

Sammen med prinsesse Marie, 48, støtter dronning Mary, 52, op om målet med at inddrage flere med autisme i samfundet.

Mens Marie som protektor for Landsforeningen Autisme den 2. april sendte en hilsen på YouTube i anledning af Verdens Autismedag, var dronningen i sidste uge til stede ved organisationen Specialisternes 20-års jubilæum.

Ved en minikonference på Nationalmuseet hørte majestæten, hvordan man bedst gør det naturligt, at mennesker med autisme og lignende kvaliteter bliver en del af talentmassen i danske virksomheder.

Her er Specialisterne, der blev grundlagt i Danmark, bannerfører og arbejder med at matche såkaldt neurodivergente og virksomheder i 13 lande.

LÆS OGSÅ: Mary dybt berørt: Ramt af dødsfald

I sin videotale hyldede prinsesse Marie også målet med at finde plads og formål til alle.

– Alle mennesker har værdi. Alle mennesker kan bidrage med noget, uanset forskellighed, og samfundet har brug for den mangfoldighed. Som alle andre mennesker er også autister forskellige. Autister har forskellige styrker og forskellige behov. Men alle har brug for at være en del af et fællesskab. Det er vores fælles opgave at sørge for, at vi alle føler os set og mødt. For sammen kan vi så meget mere end hver for sig. Sammen er vi stærkest, lød det fra prinsessen.

LÆS OGSÅ: Jes Dorph i retten: Som en afhøring

Se billederne af dronning Mary, der ankommer til Specialisternes 20-års jubilæum på Nationalmuseet herunder...

Dronningen var i et koboltblåt sæt fra det britiske mærke The Fold London og bar øreringe fra den danske guldsmed Orit Elhanati.