Grev Nikolai og grev Felix
Grev Nikolai og grev Felix

Efter krise i kongehuset: Deltager i dronningens fødselsdag

Det er første gang, at grev Nikolai og grev Felix deltager i et officielt arrangement med deres farmor, efter de fik frataget deres titler.

Efter sidste års krise i kongehuset, hvor dronning Margrethe fratog grev Nikolai og grev Felix deres titler som prinser, er det ikke meget, greverne har set til deres farmor - i hvert fald ikke i offentlighedens øje.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er ukendte Geggos bror

Artiklen fortsætter under videoen...

Men nu er hendes 83-årige fødselsdag blevet anledning til, at familien endelig samles. Grevinde Alexandras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, bekræfter nemlig over for Ekstra Bladet, at de to brødre deltager i den officielle fejring af dronning Margrethe og viser sig på balkonen med hende søndag.

Det bekræfter hun ligeledes overfor HER&NU.

Det bliver ifølge HER&NU's oplysninger første gang, at Felix og Nikolai er sammen med deres farmor, efter hun i september besluttede, at de ikke længere skulle være prinser.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes fødselsdag: Det største ønske

Derudover har prins Joachim tidligere sagt til avisen, at han også kommer til fødselsdagen. Det er dog endnu ikke bekræftet, om prinsesse Marie og børnene, grev Henrik og komtesse Athena, også deltager.

Prins Joachim havde ikke mulighed for at besøge sin mor under hendes indlæggelse på Rigshospitalet, men holdt sig i telefonisk kontakt med hende.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er Christianes nye program