'X Factor'-stjerne viser kæresten frem: Planlægger at bo sammen
Den 20-årige sangfugl fra Søborg viser stolt sin kæreste frem efter showet
Det er en meget glad og overvældet Elva, der er gået videre for anden gang i ’X Factor’ live-show.
Med sig fredag aften havde den 20-årige sangfugl taget hele sit bagland med, inklusive Elvas kæreste.
LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: 'X factor'-stjerne får hjælp af kendt rapper
- Jeg har hele min familie med, min kæreste, en del fra min svigerfamilie og deres søskende, fortæller hun stolt til HER&NU, og hiver kæresten med op på scenen.
Da HER&NU spurgte, hvor lang tid de havde været kærester, var Elva da heller ikke bleg for at give sin kæreste Tobias muligheden for at svare:
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Oh Land forsøgte at stoppe Nicolaj
- Vi har været sammen i tre år og ni måneder, siger Tobias, mens han kigger spørgende på Elva, som bekræfter.
Det er tydeligt at mærke kemien mellem de to, der også spår lidt om fremtiden.
- Vi lever meget fra dag til dag, siger Tobias til HER&NU, mens Elva tilføjer:
- Vi skal lige have overstået vores sabbatår, men vi har da helt sikkert planer om at prøve at bo sammen.