Skuespiller Thomas Hwan til Bodilprisen.
Skuespiller Thomas Hwan til Bodilprisen.

Thomas Hwan er en outsider: Jeg lader som om

Skuespilleren lader som om, at han ikke er en outsider og anderledes i forhold til andre. Læs hvorfor.

I et interview med ALT for damerne sætter skuespilleren Thomas Hwan ord på, hvordan det er at føle sig som en outsider og skille sig ud fra mængden - men også hvordan han ikke lader sig slå ud af at være placeret netop der.

Artiklen fortsætter længere nede efter video med Caspar Phillipson og Anette Heick.

- Jeg har altid været sådan en outsider-fyr. Og du kan ikke bare være en outsider, for hvis du bare er det, vil du altid være det, og så bliver du taget mindre seriøst. Du er nødt til at være sådan 'Jamen, jeg har da truffet en beslutning om at være sådan her. Det er jo bare mig.' Også selvom man godt ved, at det er løgn, fordi jeg bare er en outsider. Jeg kommer aldrig nogensinde til at blive ligesom alle andre. Men man er nødt til at lade lidt, som om man er det, fortæller han til mediet.

LÆS OGSÅ: WHAT: Derfor blev Rachel og familien udvalgt til ‘Årgang 0’

Den erkendelse har givet skuespilleren en måde at tage ejerskab over sit narrativ på. Men ikke nok med det, så har følelsen af at være anderledes især givet ham en evne til at sætte sig ind i andre menneskers situationer.

- Jeg føler, at jeg er sindssygt god til at lade som om, at jeg passer ind, og jeg omgås virkelig mange forskellige mennesker. Jeg er god til at sætte mig ind i, hvordan folk har det, og hvilken sag man kæmper i en bestemt gruppe. Så føler man jo lige pludselig, at hold kæft, han ser mig ham her, fortæller han og fortsætter:

- Og det er ikke, fordi det er fake. For jeg føler virkelig en stor social indignation over de ting. Men jeg føler altid lidt, at det er noget, jeg spiller. Jeg kan godt længes efter det større fællesskab, hvor jeg bare passer ind, men jeg er ikke sikker på, at jeg gør det nogen steder. Men jeg kan selvfølgelig slappe helt af med mine nære venner og min familie.

LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen giver opsang: Den fordom er jeg mest træt af

Lige nu medvirker Thomas Hwan i tv-serien 'Killjoy' på TV 2 sammen med blandt andet skuespillerne Emma Sehested Høeg, Gustav Dyekjær Giese, Olivia Joof Lewerissa, Thomas Hwan og Tammi Øst.