Maria og Martin kører rock’n’roll-stilen: Amerikanske drømme
Man er ikke i tvivl om indretningstemaet hos Maria og Martin, der på nuværende tidspunkt er aktuelle i 'Sommerdrømme' på TV2.
Stilen er amerikansk diner og rockabilly fra 50'erne og 60'erne.
LÆS OGSÅ: Clara taler ud om forholdet til Samuel
Kæresteparret Maria Brown og Martin Stibius Calstrup er lige nu med i kampen om at vinde et sommerhus i TV 2's boligprogram 'Sommerdrømme', og det er med sikker hånd, at de inviterer seerne med i tilblivelsen af deres hyggelige tidslomme.
– Vi har en lille kærlighed til den amerikanske indretning og måde at leve på, som vi synes er inspirerende. Og med den stil, vi har, kan man ikke altid bare gå ud og få de rigtige materialer. Man bliver nødt til at tænke kreativt og lave det selv, fortæller 41-årige Maria, der er kreativ ud til fingerspidserne, når det drejer sig om syning, maling eller dekoration.
LÆS OGSÅ: Derfor havde 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager sin baby med på tv-date
Kæresteparret bor selv til leje i et gennemført rækkehus, der har et diner-inspireret køkken, skakternet gulv og flotte turkise vægge. Den helt store drøm for dem er at købe deres eget hus, hvor de i deres personlige præg.
– Da vi kom hjem fra 'Sommerdrømme', så vi vores hjem i et andet lys. Det havde åbnet nogle helt nye tanker og ideer til projekter, vi kunne gå i gang med derhjemme. Vi havde virkelig fået ny inspiration, fortæller 48-årige Martin, som har et firma, der sælger lamper til elektrikere.
LÆS OGSÅ: Rikke og Olivia afslører: Vi er færdige
For Maria og Martin er musikken det altoverskyggende omdrejningspunkt i deres liv. De har begge spillet, siden de var helt små, og det var også gennem deres kærlighed til country-rock, at de blev kærester for syv år siden.
– Der er altid musik i vores hjem, forklarer Maria, der, når hun ikke spiller musik, arbejder med kommunikation i Julemærkefonden.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er de hemmelige regler i ‘Først til verdens ende’
HER&NU møder musikerparret i Jærgerspris i 'Tims Retro Garage', der udgør den perfekte kulisse, når de flere gange om ugen øver i deres country-rockband 'Browns Pitshop'. De lever og ånder for at komme rundt i landet og optræde med deres musik. Derfor savnede de også de sprøde toner under 'Sommerdrømme'.
LÆS OGSÅ: Christopher Læssøs store kærlighed
– Vi havde faktisk taget vores guitarer med, fordi vi helt naivt tænkte, at så kunne vi lige spille lidt og skrive en sang om sommerdrømme. Det fik vi på ingen måde tid til, forklarer Maria og påpeger, at de heller ikke havde tid til at tage hjem, mens optagelserne stod op.
Parret indrømmer, at deres deltagelse i programmet er både det bedste og hårdeste, de har prøvet. De levede af rugbrød og færdigretter fra mikrobølgeovnen, og Martins ur, der kan holde styr på mængden af søvn, fortalte dem, at de på seks uger i gennemsnit havde fået 2,5 timers nattesøvn. For ikke at nævne det faktum, at de begge tabte sig mere end fem kilo.
LÆS OGSÅ: 'Popstars'-vinder dømt for indbrud
– Det var så hårdt. Det var hårdere end at føde, og jeg tænker, at det også må være langt hårdere end at deltage i Robinson, griner Maria.