Lecia Jønsson med sin selvbiografi 'Det' En Hem'lighed'.
Lecia Jønsson med sin selvbiografi "Det' En Hem'lighed".

Lecia vil begrave stridsøksen: Klar til Laban-genforening

I sin nye erindringsbog afslører sangeren alt om Laban-tiden.

Med hittet ”Hvor skal vi sove i nat” tog Lecia Jønsson i 1982 hul på seks hæsblæsende år i duoen Laban, der i dag, over 40 år senere, stadig trækker dybe spor i hendes liv.

LÆS OGSÅ: Prins Christian er nomineret til stor pris

Artiklen fortsætter under videoen...

Siden Labans opløsning i 1988 har hun ikke set meget til den mandlige del af duoen, Ivan Pedersen, men tænkt meget over, hvad der gik galt, siden det for alvor gik ned ad bakke med samarbejdet. Det skete, netop som de stod overfor et internationalt gennembrud.

LÆS OGSÅ: Stéphanie Surrugue viser kæresten frem for første gang

Da han i 2017 udgav sin erindringsbog, fik Lecia endelig svar på mange spørgsmål – og en masse nye oplysninger, der rystede hende dybt.

LÆS OGSÅ: Saszeline alene igen: Brylluppet er aflyst

Efter i mange år at have været skiftevis vred og ked af det fortæller hun nu sin version af deres historie i ”Det' en hem’lighed”, der netop er udkommet og er første del af hendes to erindringsbøger.

Pladeselskabet foreslog Lecivan, men
de endte som Laban, da Lecia kom i
tanke om navnet på et projekt, Tommy
Seebach havde puslet med.
Pladeselskabet foreslog Lecivan, men de endte som Laban, da Lecia kom i tanke om navnet på et projekt, Tommy Seebach havde puslet med.

– Jeg har skrevet mig ud af mange års grublen over, hvad det var, der skete. Jeg har så mange gange spurgt mig selv, hvorfor det gik galt. Da jeg så Ivans bog, så fandt jeg de brikker, der manglede i mit puslespil. Pludselig gik det op for mig, hvad der var sket, fortæller 75-årige Lecia, der på papiret ejede Laban i fællesskab med Ivan.

LÆS OGSÅ: Morten Kjeldgaard i stor brøler

Blandt andet fortalte han om et hemmeligt møde med en pladeselskabsmand, der tilbød dem en mere fordelagtig kontrakt, som antageligvis kunne have indbragt dem mange millioner hver især.

Den sagde Ivan angiveligt nej til uden at spørge Lecia. Og sådan var der mange ting i hans bog, der kom som et chok for hende.

LÆS OGSÅ: Christiane afslører stor beslutning: Aldrig igen

Lecia med sin søster Lucienne, 72, som hun stadig optræder med ved særlige lejligheder.
Lecia med sin søster Lucienne, 72, som hun stadig optræder med ved særlige lejligheder.

– Det har været en renselsesproces at fortælle min historie. For hver side jeg skrev, kunne jeg mærke, at knuden i maven blev mindre og mindre stram. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke kunne fortsætte i Laban, men hvis jeg havde vidst alt det, Ivan skrev i sin bog, så havde jeg sagt fra længe før.

I bogen, hvor hun i detaljer fortæller, hvor stor indflydelse Ivans hustru, Jytte, havde på Laban, afslører hun også et stort opgør med ægteparret på den ene side og sig selv på den anden efter den sidste koncert.

LÆS OGSÅ: Stéphanie Surrugue viser kæresten frem for første gang

På trods af alle problemerne elsker Lecia stadig at høre den musik, hun lavede med Ivan Pedersen.

– Jeg har det smaddergodt med Laban-sangene i dag. Når jeg hører sangene, får jeg en masse gode minder. Det var så opløftendeat være i studiet og indspille sangene sammen. Vores stemmer går jo i samklang, akkurat som når jeg synger med min søster, Lucienne. Jeg har aldrig optrådt med Laban-sange alene. Jeg synger heller ikke ”Rør ved mig” uden min søster. Labans sange har jeg med Ivan, så det vil jeg ikke uden ham. Hvis han vil synge dem med mig, så vil jeg gerne. Vi har mange gange fået forespørgsler, men hver gang har han jo sagt nej, fortæller Lecia, der kun har haft begrænset kontakt med manden, der i mange år var hendes bedste kammerat.

LÆS OGSÅ: Thalia Pitzner indrømmer: Savner Danmark

– Jeg tror ikke, jeg har set ham siden 2017, hvor vi mødte hinanden tilfældigt. Jeg inviterede ham og Jytte til min bogreception, men de kom desværre ikke. Hvis han var mand nok til at sige, ”ok, jeg kan godt se, det var ikke smart, det der skete”, så havde jeg krammet ham, og så kunne vi måske lægge det hele bag os.

LÆS OGSÅ: Kåre Quist taler ud om brud: Ikke min beslutning

I det mindste har Lecia, der lever et stille liv i et lille rækkehus i landsbyen Sneslev syd for Ringsted, nu selv sluttet fred med Laban-tiden. Og personligt er hun mere lykkelig, end hun længe har været.

– Der er faldet en sten fra mit hjerte. Jeg er lettet, og jeg har det rigtig godt. Jeg har også mødt en vidunderlig mand. Det er meget nyt, men jeg føler mig så godt tilpas med ham.

LÆS OGSÅ: Mette Sommer afslører: I stor kattepine inden 'Vild med dans'-finale