Karen Mukupa åbner op om tragedie: Jeg var tæt på at stoppe

Ulykken sidder som et traume i baghovedet på sangerinden.

Reggae-rap-stjernen Natasja døde kun 32 år gammel i 2007 efter en tragisk bilulykke på Jamaica.

LÆS OGSÅ: Anklaget for dyremishandling: Nu svarer Christel igen

Hun og chaufføren var ikke alene i bilen. Kæresten Tyquan og rap-veninden Karen Mukupa, var også med - og i anledningen af premieren på forestillingen 'Natasja', som er en hyldest til den afdøde rap-stjerne, sætter Karen Mukuba igen ord på den skæbnesvangre nat.

LÆS OGSÅ: Maria Mainz' store sorg: Må undvære sønnen

I dag har hun bearbejdet sorgen.

- Det er helt sikkert et traume, som har ligget i baghovedet, men nu lever jeg med det, og glædes nu ved, at hun lever i folks bevidsthed, fortæller Karen Mukupa

Det har dog taget mange år for den 50-årige sangerinde at nå til en accept af ulykken.

- Der er gået 16 år, siden det skete, og der gik noget tid, før jeg kom over det.

Lige efter ulykken var Karen Mukupa så påvirket og knust, at hun overvejede at kaste håndklædet i ringen, når det gjaldt musik, da det vækkede for mange minder.

- I begyndelsen var jeg sådan: 'Så kan jeg næsten ikke lave musik mere', men jeg kom hurtigt til den konklusion, at det ville Natasja være blevet sur over, fortæller hun.

I dag har Natasja intet at være sur over - tværtimod må hun være stolt. Karen Mukupa er nemlig aktuel med sit nye album ’Bonobo’, som er et meget personligt projekt.