Kaare Sand og hustruen Anne Dorte.

Kaare Sand trapper ned: Familietid

Danmarks ukronede konge af reportage-tv, Kaare Sand, er sammen med hustruen Anne Dorte så småt ved at afvikle deres tv-produktion og ser ind et hyggeligt otium sammen.

Danmarks ukronede konge af reportage-tv, Kaare Sand, startede som radiovært på DRs P3, og kom så på TV 2 Lorry i København, hvor han lærte tv-håndværket. Siden har tv-mediet været hans hverdag, hvor Kaare var ejer og direktør for parrets produktionsselskab og Anne Dorte stod for HR og personalet.

LÆS OGSÅ: Jeanette og Michael jubler: Endelig skete det

Artiklen fortsætter nedeunder videoen...

– Da jeg kom på skærmen i 1998, betød det jo også, at jeg blev et kendt ansigt, og det blev ret heftigt at være frontfigur. Især i perioden fra 2005 til 2015, fortæller Kaare, 67, og hustruen Anne Dorte nikker.

LÆS OGSÅ: Tine Gøtzsche med i ikonisk tv-program

– Folk genkendte jo Kaare, når vi var i Netto, og det var så slemt, at vores søn på dengang fem år til sidst ikke ville med os ud at handle mere, fortæller Anne Dorte.

– Jeg brød mig faktisk ikke om at være kendt. Det var sjovt at lave tv-optagelserne, men kendislivet var ikke noget for mig. Til gengæld var jeg meget glad for, at Anne Dorte kom med ind i firmaet. Vi havde på et tidspunkt otte serier kørende på en gang og var over 40 medarbejdere, mindes Kaare.

LÆS OGSÅ: Tony Dakota har fået jord af svigermor: Bygger hus i Thailand

Artiklen fortsætter nedeunder billedet...

Der er mange gode minder mellem alle de tv-produktioner, som Kaare og Anne Dorte har lavet gennem årene.

Skæve personligheder og anderledes mennesker

Der har været populære reportageprogrammer som '48 timer' og 'Sagen ifølge Sand', men det var et enkelt program, han lavede på DR2 om en flok unge mødre, som sendte hans popularitet til rekordhøjder.

LÆS OGSÅ: Ombejlede Sussi: Kysser med 'Gift ved første blik'-fyr

– Et år efter ringede TV Danmark og ville have en hel serie om unge mødre. Så blev jeg tvunget til at lave et firma, Sand TV, og selv producere. Jeg må indrømme, at det var lidt et heldigt skud med 'De unge mødre', jeg havde slet ikke tænkt på, at det kunne blive så vildt. Da vi lavede det første 100-programs jubilæum i Grand Teatret kom hele den danske presse, og seertallet var monsterhøjt.

– Du har jo altid interesseret dig for skæve personligheder og anderledes mennesker, indskyder Anne Dorte.

– Grunden til at det var så let at lave masser af tv med 'De unge mødre' var jo, at de altid mødte en masse modstand i deres liv enten socialt, i deres uddannelser eller i deres livsstil. Til gengæld havde de jo en kæmpe livsglæde, som de gav videre til børnene. Det var en virkelig stærk fortælling.

– Da 'De unge mødre' kørte som en selvstændig serie, så udviklede jeg andre programmer som 'Singleliv', 'Udkantsmæglerne', 'De sjældne danskere' osv. Det er længe siden, at jeg var på skærmen, og det har jeg det rigtigt fint med. Nu stopper vi så også med at producere tv, og fremover skal jeg kun være med til at udvikle på nye programmer.

LÆS OGSÅ: Efter lang kamp: Endelig sammen igen

Artiklen fortsætter nedeunder billedet...

Kaare er en ganske habil musiker, og nu hvor han afvikler sin tv-produktion, skal han meget mere ud at spille.

Kaare og Anne Dorte har en datter på 38 år og en søn på 30, men er endnu ikke blevet bedsteforældre.

– Jeg har mit irske orkester, som jeg skal spille meget mere med, og så skal jeg bruge tiden på mine børn. Og så vores hund, Terry, ham skal jeg gå med tre gange om dagen. Jeg ror og spiller tennis, og det har jeg ikke rigtigt haft tid til, mens vi havde firmaet. Det skal jeg gøre meget mere af nu. Jeg spekulerer ikke så meget på det, for jeg har masser at lave.

LÆS OGSÅ: Efter kræftforløb: Nu skal Winnie opereres

– Og så vil vi også rigtigt gerne bruge vores sommerhus i Tversted i Nordjylland meget mere. Vi bor så dejligt, at vi kan høre Vesterhavets brusen fra sommerhuset, siger Anne Dorte.