Efter lang kamp: Michelle Kristensen gravid

Michelle Kristensen har kæmpet, og nu er det lykkedes.

I to år har Michelle Kristensen og kæresten Pernille kæmpet for en graviditet. Pernille har i forvejen sønnen Laurits, som nu bliver storebror.

- I dag er en god dag, men jeg synes, det her er et svært opslag at lave. Dels fordi jeg har lyst til at dele den glædelige nyhed med jer og fortælle, at Laurits skal være storebror, og vi skal være forældre. Men jeg har også selv siddet med telefonen i hånden de sidste 2 år og set på utallige opslag med kvinder, der har offentliggjort deres graviditet, og hver gang har det lavet en ekstra lille revne i mit hjerte, mens jeg derefter har stukket endnu en sprøjte i mit maveskind eller set på endnu en negativ graviditetstest, sådan indleder Michelle et længere opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Silas Holst skadet: Udgår fra ‘Grease The Musical’ på ubestemt tid

Inde i Michelles mave ligger et lille sundt foster.

- Det gør mig meget glad. Og også lidt urolig. Uroligheden kan jeg ikke bare lægge fra mig efter 2 år i en form for alarmberedskab, men Pernille prøver hver dag at sige til mig, at alt faktisk er godt, og at det hele nok skal ende ud i, at et sødt lille barn kommer til verden og ud til os til efteråret. Jeg øver mig i at tro på det, skriver Michelle.

LÆS OGSÅ: Sådan tog Linse Kessler nyheden om nyt familiemedlem

Michelle sender en tanke til alle de par, der kæmper med fertilitetsbehandling.

Se hele opslaget herunder: