Michelle Kristensen, kæresten Pernille og Pernilles søn Laurits. (Foto: Peter Hauerbach)
Michelle Kristensen, kæresten Pernille og Pernilles søn Laurits. (Foto: Peter Hauerbach)

Michelle Kristensens kæreste jubler: Endelig hjemme

Der har været et stramt skema hos 'Vild med dans'-stjernen, men kæresten er glad for, der nu bliver tid til familien.

Sundhedseksperten Michelle Kristensen, 37, røg ud af 'Vild med dans' fredag aften med sin dansepartner Mads Vad. Efter flere uger med omdans gik den ikke længere, og det til stor glæde for Michelles seks år ældre kæreste, Pernille Wass.

- Mig gør det ikke så meget, hun er røget ud. Jeg undte hende hvert et sekund af det, og jeg havde absolut også håbet, hun kom i finalen, men jeg glæder mig til at få hende hjem, fortæller Pernille.

LÆS OGSÅ: Migræneramt Mascha taler ud efter 'Vild med dans'-mareridt

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Michelle og Mads fortæller om 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: Linse og Didde til bogforum: Bryder sammen på scenen

I maj 2020 annoncerede Michelle på Instagram, at hun var faldet pladask for Pernille, som hun mødte til en julefrokost på Politikens Forlag, hvor Pernille er redaktør. Pernille har i forvejen sønnen Laurits på tre et halvt med to fædre, og både Pernille og Laurits har stolt fulgt Michelle hver fredag.

- Jeg synes, Michelle har været skidegod. Vi har siddet og heppet derhjemme, fortæller Pernille.

Ifølge Michelle skal parret nu blot nyde tid med hinanden uden de store planer, men først til jul kan de holde en velfortjent ferie sammen. Indtil da skal Michelle bruge tid på en ny bog, som hun er ved at skrive.

LÆS OGSÅ: Højgravide Mette Bluhme Rieck: Ikke tid til komplikationer