Bubber afslører stor nyhed om datteren

Nu har tv-værtens tre måneder gamle datter fået sit navn.

I slutningen af marts blev Bubber og Signe Rossing forældre til en pige, og siden har parret været i tænkeboks for at finde det helt rigtige navn. Og nu er det lykkedes.

- Det har virkelig været svært. Signe kan lide de gammeldags navne, som jeg kalder for "Matador"-navne. Jeg synes, det gerne må løfte sig lidt, og så synes hun, det er for poppet. Så vi har skrevet dem op og forhandlet. Og vi landede på Rosa, fortæller en glad Bubber til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Cecilie Schmeichel med stor nyhed: Har drømt om det i mange år

Deres datter er ikke opkaldt efter nogen, men har fået det navn, der passer bedst.

- Når man ser på et nyt menneske og har alle muligheder, så kan hun jo hedde hvad som helst, men så er der nogle navne, der overhovedet ikke klinger til det søde ansigt. Hun er en lille Rosa, siger den stolte far, der lige nu er på turné med Cirkus Arena.

LÆS OGSÅ: Christianes store sorg: Familiemedlem ramt af alvorlig sygdom

Bubber og Signe har i forvejen sønnen Alfred på tre år. Derudover har han tre voksne børn fra sit tidligere ægteskab, mens hun har tre sønner.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelorette’-fyre skrev sang under optagelserne: Nu bliver den udgivet