Lucas blev snydt for pengene i 'Paradise Hotel': Nu har han fået 25.000 kroner

På 10 minutter blev paradisoen pludselig mange tusinde kroner rigere.

Da Lucas Buchardt vandt den seneste sæson af 'Paradise Hotel', kunne han se frem til muligheden for at tage 500.000 kroner med hjem fra Mexico i den famøse troskabstest. Pengene blev dog revet ud af hænderne på ham, da Vivi Bach valgte at skifte ham ud med Sarah Dohn, og Lucas måtte tage tomhændet derfra.

LÆS OGSÅ: Fire år med 'Årgang 20': Hårdere end forventet

Lucas fik heller ingen penge, mens de optog sæsonen, i modsætning til flere af de andre deltagere.

Men nu er lykken vendt og det har vist sig, at hans tid på hotellet alligevel har givet ham flere penge på lommen. Det skete i går, da han pludselig blev 25.000 kroner rigere på fem minutter.

Lucas er nemlig begyndt at streame på Twitch, og i går aftes gjorde han det for tredje gang. Her sad han og snakkede med folk i chatten, men ti minutter inde kunne han pludselig ikke tro sine egne øjne.

- Pludselig er der en person, der sender en donation, og i beskeden havde han skrevet, "Det er ikke 250.000, men vi er da godt på vej". Og så troede jeg, at der stod 10 kroner, og så går der lige tre sekunder, hvor jeg griner af det og tænker, "10 kroner tættere på 250.000, det er sjovt", fortæller han til Realityportalen og fortsætter:

- Men så går det op for mig, at der står 10.000 kroner, og jeg var i chok og fuldstændig overvældet.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen ændrer taktik: Slut med luksusbiler

På Twitch kan folk støtte kanaler ved at donere penge eller abonnere på dem, og indtil videre havde Lucas kun fået 10-15 donationer, hvor den højeste havde ligget på 100 kroner, så det var noget af et spring med to ekstra nuller på beløbet.

Men det stoppede ikke der.

- Så går der fem minutter, og så sender han fandme 10.000 kroner mere. Så havde folk skrevet i chatten, "Synes du ikke, han fortjener at få nogle penge af Vivi, efter hvad der skete i finalen?". Så sagde jeg egentlig, at det synes jeg ikke, fordi det er jo et spil, forklarer Lucas.

LÆS OGSÅ: Sus og Bendtner tager stort skridt i forholdet

Fik 5.000 kroner fra "Vivi"

Den gavmilde sjæl havde dog set folks kommentarer, fordi han fortsat fulgte med i Lucas' livestream.

- Man kan ændre navnet på, hvem der donerer, så det havde han ændret til "Vivi", sendt 5.000 kroner mere og skrevet "Her, mus". Det synes jeg fandme er sjovt.

Lucas har dog i skrivende stund ikke været i kontakt med personen, der forærede ham det vilde beløb.

- Jeg sagde, han skulle kontakte mig på Instagram, så jeg kunne ringe og sige tak til ham, men han har ikke skrevet eller noget. Men han så min livestream, hvor jeg sagde tak til ham og at jeg satte stor pris på det, forklarer paradisoen.

LÆS OGSÅ: Anne og Nikolaj afslører stor beslutning

Pengene landede da også på et tørt sted, og den store donation kommer også til at komme fans af Lucas' kanal til gode.

- Det kommer til at kickstarte min Twitch/Youtube-karriere, for jeg kan købe noget nyt grej nu, der gør, at jeg kan lave endnu bedre indhold. Med et nyt kamera og ny mikrofon er vi godt på vej, forklarer han og afslutter:

- Jeg håber, at jeg en dag kan gøre en karriere ud af det. Hvis alting går, som jeg vil have det, så kan jeg sige op på mit job en dag og leve af det her.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanies svære beslutning: Hårdt at sige farvel

Herunder kan du se paradisoernes reaktioner, da de så finaleafsnittet sammen sidste uge: