Helene åbner op: Svær fortid med utroskab, tab og uopdaget diagnose

20'erne er en fest for nogle, men det har de bestemt ikke været for Helene fra 'Kærlighed hvor kragerne vender'.

Med sit lyse hår og sine blå øjne falder 30-årige Helene Jensen godt i med resten af kvindeflokken i fjerde sæson af tv-programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender'.

Artiklen fortsætter under videoen.

Jo længere hen man kommer i programmet, jo mere tydeligt bliver det dog, at Helene modsat de andre har en modenhed og en benhård facade, som ikke er lige til at komme ind under. Og det er der god grund til.

- Jeg er vokset op med, at man ikke viser eller taler om følelser, så det har jeg først forsøgt at lære som voksen, forklarer den 30-årige mor til HER&NU og fortsætter:

- Der hører meget til min historie, som gør, at jeg er blevet til den, som jeg er i dag. Generelt har jeg haft problemer med relationer i mit liv, og det er først inden for de seneste par år, at det er lysnet for mig.

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: 'Først til verdens ende'-deltagere fik hjælp af stjerne fra ‘Løvens Hule’

Svigt, utroskab og dødsfald

En af de relationer, som vestbypige fra Vejle har haft problemer med, er en tidligere partner, som var hende utro.

- Jeg fandt ud af det gennem nogle fælles venner. Jeg prøvede på at tilgive det, men det gik ikke. Tilliden var væk, forklarer Helene.

LÆS OGSÅ: Fræk scene klippet ud af ‘Kærlighed hvor kragerne vender’: Tørbollet på græsset

Utroskaben var dog langt fra det værste, som Helene oplevede i den periode.

- I samme periode som jeg oplevede utroskab, gik mange af mine tætte relationer bort.

- Et af mine tætte familiemedlemmer begik selvmord, så mistede jeg min morfar, min bedstemor og min stedfarfar, forklarer Helene.

Selvdestruktive tanker

De mange dødsfald og utroskabet skete på under et år. Dengang var Helene en 23-årig studerende og mor til to små børn.

- Det var virkelig hårdt. Jeg gik fuldstændig ned med flaget. Jeg blev nødt til at droppe ud af min uddannelse. Det hele blev bare sort, og jeg havde faktisk ikke lyst til at være her mere.

LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild kaster sig ud i nyt eventyr

En lysere fremtid

Heldigvis havde den 30-årige kvinde en tæt veninde, som boede i lejligheden over hende. Veninden fornemmede de selvdestruktive tanker og valgte at tage med Helene til lægen.

- Jeg endte med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling i Vejle. Der var jeg i 12 dage, og efterfølgende kom jeg igennem hele systemet, hvor jeg også blev diagnosticeret med ADHD, forklarer Helene, som med tiden begyndte at genfinde fodfæstet.

- Jeg har valgt at rejse mig, og jeg har valgt, at jeg gerne vil være her og være en god mor for mine børn.

LÆS OGSÅ: Fandt kærligheden i DR-hit: Nu er det slut

I dag har Helene sat et punktum efter sit mørke kapitel, og hun ser fremad mod en lys fremtid med masser af kærlighed.

Om hun finder den eneste ene i 'Kærlighed hvor kragerne vender' er dog stadig uvist.