Özlem dømt ude igen: En kæmpe motivation

De ellers chokerede bookmakere holder fast i, at det bliver Özlem og Thomas, der skal forlade 'Vild med dans i aften.

Sidste uge trodsede Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen bookmakerne, da de dansede sig elegant forbi omdansen og gik direkte videre, til trods for at de ellers var spået ude.

LÆS OGSÅ: Ikke sket før: Dommer indtager scenen i 'Vild med dans'

Og det er langt fra første gang, at bookmakerne har skudt helt forbi i årets sæson af det populære danseprogram.

- Ingen af de par, som vi havde peget på som de svageste inden sidste fredag, endte i omdans. Så det er vel det gennemgående tema, at årets 'Vild med dans' stadig er det vilde vesten, og at vi eksperter ikke helt ved, hvad vi skal gribe i. Vores favorit til at vinde det hele, Mette Sommer, endte pludselig i omdans. Vi forstår det ikke! Det var et stort chok for os, indrømmer Danske Spils oddssætter Mathias Reimer Larsen til Ritzau.

Alligevel holder Danske Spil fast i, at det er Özlem, der danser for sidste gang i aftenens program. Ifølge dem er hun den deltager, som spillerne har mindst tiltro til, fordi færrest har sat penge på hende i løbet af programmet - til trods for, at hun endnu ikke har været i omdans i programmet. Men bookmakerne må altså tænke ud af boksen i håbet om at ramme nogenlunde rigtigt.

LÆS OGSÅ: Efter total tavshed: Nu giver Emil Midé lyd fra sig

I aften giver det altså kun 2,75 gange igen, hvis Özlem og Thomas ryger ud, mens Mette og Morten står som mindst sandsynlige til at ryge ud med odds på 6,50. Det er også Özlem og Thomas samt Sebastian og Asta, der er spået til at ende i omdans.

Mette Sommer står stadig som favorit til at vinde programmet med odds på 2,25, mens Özlem ligger helt i bund med odds på 15,00.

LÆS OGSÅ: Dét skal parrene danse i 'Vild med dans' i aften

Kæmpe motivation

Dog er de hårde odds ikke noget, der går Özlem på. Tværtimod.

- Det er en kæmpe motivation for mig, at bookmakerne hver eneste fredag tager så meget fejl. Det er en glæde i sig selv, sagde Özlem til HER&NU i sidste uge efter programmet.

Parret gik direkte videre, men de havde godt set bookmakernes dom - og HER&NU's egen artikel om Özlem og Thomas' formodede skæbne.

- Jeg startede faktisk med at læse på jeres hjemmeside, at jeg allerede var ude, og jeg tænkte "nå", for jeg var ellers på vej ind til liveshowet, lød det med et grin fra Özlem.

LÆS OGSÅ: Detaljer om Breinholts Julekalender afsløret: Nu kan du være med

Du kan selv se videoen øverst i artiklen eller i opslaget herunder: