Yazmin taler ud: Jeg havde SLET ikke set den komme
Paradisoen var helt sikker på, at Anton ville sende hende ud af hotellet.
I gårsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' kunne man til parceremonien se, at både Sofia, Yazmin og Sille valgte at placere sig bag David. David valgte at fortsætte spillet med sin partner og 'Paradise'-flirt, Sille, og derfor blev Yazmin og Sofia tvunget til at gå over og stille sig bag Anton, som havde nul piger bag sig.
Det var på mange måder en ubehagelig afslutning for Yazmin, for hun var 100 procent sikker på, at Anton ville vælge hende fra.
Artiklen fortsættes under videoen, hvor Yazmin fortæller om 'Paradise Hotel'...
LÆS OGSÅ: IKKE VIST PÅ TV: Produktionen måtte afbryde parceremoni
- Jeg havde det elendigt, da jeg skulle stille mig ved Anton, vi kom ikke særlig godt ud af det med hinanden derinde. I dag er vi utroligt nok mega gode venner. Men efter at Sofia siger til parceremonien, at hun hellere ville smides ud af David end at stå med Anton, så fik jeg det lidt bedre ved at stå ved ham. Jeg tænkte, at min chancer blev meget større! Jeg havde SLET ikke set den komme, at Anton ville vælge mig, før at Sofia “kvajer” til ceremonien, forklarer Yazmin til Realityportalen.
Grunden til, at hun i sidste øjeblik op til ceremonien besluttede sig for at satse på David, var, at Camilla gik til hende og fortalte, at Anton ville vælge Sofia som sin partner. Derfor så Yazmin ingen mulighed ved at gå hen til ham.
LÆS OGSÅ: Cecilie taler ud om vild fødsel: Fuld Christopher og ved at føde i taxa
- Jeg stolede blindt på Camilla inde på hotellet. Hun var og er min bedste veninde. David og jeg havde også en backup i hinanden derinde og var gode venner, så han var lidt min eneste mulighed, hvis ikke det skulle være bag Anton. Jeg ville ikke stille mig ved Anton efter at havde snakket med Camilla, da jeg ikke stolede nok på Anton til at tage den chance. Han havde intet vist eller gjort, siden han kom ind, som modbeviste det, siger Yazmin og fortsætter:
- Jeg vidste ikke, at Sille, Sofia og jeg ville ende bag David. Havde jeg vidst med sikkerhed, at Sofia ikke ville stille sig ved Anton, var jeg ikke gået bag ved David, for så havde jeg stået ved Anton alene, siger hun.
LÆS OGSÅ: BREAKING: 'Paradise Hotel'-vinder med i 'Singletown'