WOW: SÅ højt er 'Paradise'-Pernilles gennemsnit

Pernille Nygaard ender med et gennemsnit i toppen af skalaen, når hun får studenterhuen på den 22. juni.

Pernille Nygaard, der leverede den ene sprogblomst efter den anden på 'Paradise Hotel' og blev stemplet som "den nye Amalie", er ved at færdiggøre sin studentereksamen, og hun er nu i gang med de sidste eksaminer. Og når den tidligere 'Paradise'-babe og 'Mig og min mor'- deltager får studenterhuen på den 22. juni, er det med et gennemsnit, som ligger langt over middel.

- Det går rigtig godt med mine eksaminer, og jeg har lige fået 10 i fysik. Mit snit er nok faldet lidt nu, da jeg har fået 10 i fysik, så det ligger mellem 10 og 11. Jeg håber dog, at mit snit er højt nok til at komme ind på jura-uddannelsen i København, fortæller Pernille Nygaard til Realityportalen.dk, selvom jura ikke er det, hun helst vil læse.

- Min første prioritet er psykologi, men da snittet er 11,7, så er jeg slet ikke sikker nok på at komme ind endnu. Det ville kræve, at jeg får 12-taller i alle mine sidste eksaminer. Så jura er min anden prioritet, da det nok er mere realistisk for mig at komme ind på i forhold til mit gennemsnit.

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard: Klar til universitetet

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Pernille langer ud efter kendisser uden tøj på

Har ikke kun søgt i København 

Selvom Pernille Nygaard helst vil optages på Københavns Universitet, har det ikke afholdt hende fra at søge ind på psykologistudiet andre steder i landet, da man aldrig kan være helt sikker på at komme ind på drømme universitetet.

- Jeg vil selvfølgelig helst optages i København, men jeg har også søgt ind på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, og der er stadig en måned tilbage at søge i. Jeg får først mit snit den 22. juni, og den 30.juli får jeg svar på, om jeg er kommet ind, siger Pernille Nygaard.

En af grundene til, at det er gået så godt for Pernille Nygaard på studiet, er, at hun har været omgivet af elever, der har motiveret hende til hele tiden at gøre det bedre.

- Jeg har haft nogle søde, dejlige og motiverende elever at omgås, så vi har presset hinanden, og det har været rigtigt godt. Det her beviser vel bare, at man ikke skal dømme folk på coveret, men at man vel skal læse hele bogen.

LÆS OGSÅ: Bryllupsplaner: Pernille Nygaard skal giftes

LÆS OGSÅ: Lykkelig Pernille Nygaard: Jeg har fået mit første job

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.