WOW! Her bliver årets 'X Factor'-finale afholdt
Det ligger nu fast, hvor du skal hen, hvis du vil være gæst til 'X Factor'-finalen.
TV 2 og 'X Factor' har siden august 2018 været landet rundt for at finde Danmarks største sangtalenter - med auditions i Odense, Aarhus og København, 'Five Chair Challenge' i Svendborg, bootcamp på Bornholm og liveshows, der lige nu foregår hver fredag i Brøndby.
Fredag den 12. april slutter den første 'X Factor'-sæson af med et brag af en finale, og det bliver et sted, man endnu ikke har været på besøg. Festlighederne skal nemlig foregår i Forum Horsens. Det afslørede Sofie Linde fra scenen under aftenens liveshow.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde Michella, der trodser sin sygdom for at lave musik.
LÆS OGSÅ: Sandheden om Franks exit: Blachman tvunget til at smide ham ud
- TV 2 har hele tiden haft en klar ambition om at komme så meget rundt i landet som muligt med 'X Factor', og derfor er det med glæde, at vi nu kan afsløre, at vi afholder den store 'X Factor'-finale i Horsens, siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør hos TV 2, og fortsætter:
- Dermed sætter vi et flot og festligt punktum for Danmarks største underholdningsprogram i omgivelser, som vi ved, danskerne holder af og gerne vil deltage i.
Billetsalget går i gang fredag den 15. marts klokken 10:00 via Ticketmaster. Vinderen af årets 'X Factor' får en rekordstor præmie. Den præmie kan du læse mere om her.
LÆS OGSÅ: AFSTEMNING: Hvem skal forlade ‘X Factor’?