Türker ser tilbage: Jeg græd mig selv i søvn
Vejen til succes har ikke kun været en dans på roser.
Der er sket meget i Türker Alicis liv, siden han deltog i 'Paradise Hotel' i 2019. På blot to år har realitystjernen og iværksætteren formået at åbne hele 13 af de populære 'Bronuts'-butikker, som han og kammeraten Ninos Oraha startede sammen.
Der er meget at være stolt af, og når Türker ser tilbage på de seneste to år af hans liv, bliver han rørt. Vejen til succes har nemlig til tider tæret på realitystjernen.
- Jeg var presset, jeg var stresset, jeg lå nogle nætter søvnløs. Jeg græd mig sågar nogle gange i søvn, fordi jeg var nervøs. Hvad nu hvis det ikke gik? Hvad nu hvis det blev en fiasko? Det kørte rundt i hovedet på mig, fortæller Türker i et Instagram-opslag.
LÆS OGSÅ: OL-stjerne dater reality-hunk
Selvom han selv troede på konceptet, så var der altid en djævel på hans skulder, der mindede ham om, at man aldrig kunne vide sig sikker på en start-up. Og han havde satset alt, hvad han havde, og mere til.
- Jeg boede stadig hjemme hos mine forældre, og jeg havde brugt hele min opsparing på 60.000. Jeg havde taget et lån i banken på 50.000, og jeg var ansat som timelønnet i Fitness World og skulle arbejde til 115 kroner i timen for at have penge på kontoen, samtidig med at vi var igang med at gøre klar til at åbne Bronuts den 24. august.
LÆS OGSÅ: Trine raser over Mathias: Han er så barnlig!
Men det var det hele værd. For Türkers historie handler om mere end blot donuts. Det handler om at tro på sig selv.
- At inspirere andre iværksættere til at kaste sig ud i deres drømme. Vi er hamrende stolte over at have sat gang i det her. Og til sidst, tusind tak til jer! Uden jer havde det aldrig lykkedes, afslutter han.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Gift ved første blik' tilbage med stor ændring
Se opslaget herunder, hvor Türker ser tilbage på de senesteto år:
Vis dette opslag på Instagram
LÆS OGSÅ: WHAT! Mathilde flytter og skiller sig af med sine ting
LÆS OGSÅ: Bendtner raser: Philine fester med Justin Bieber