Tidligere 'X Factor'-vinder springer ud som soul-mama
Næsten ti år efter sejren er Linda Andrews nu tilbage på scenen med sin helt egen musik.
Linda Andrews vandt 'X factor' i 2009, og nu næsten ti år senere er hun klar med musikalsk svendestykke, der syder af soul og bobler af pop, rock, og store følelser - tilsat en god del gospel og et lille drys jazz.
Efter et hæsblæsende år er den færøske sangerinde Linda Andrews klar med et nyt, ambitiøst album, der samler hendes mange musikalske spor i otte stærke, smukke, sarte og selv-komponerede sange om livets store følelser, fra den euforiske kærlighed til den dybe ensomhed.
- Det har været min ambition at forsøge at samle alle de musikalske retninger, der betyder så meget for mig. Derfor føler jeg stærkt for de her sange, det er på en måde mit svendestykke som sanger og sangskriver, og så føler jeg også det er en ny start for en Linda Andrews, der nok har stået lidt i skyggen af de store sangerinder. Måske fordi man har set lidt ned på os 'X Factor'-deltagere, siger hun i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare
Har arbejdet med nogle af de største navne
Det var 'X Factor', der gav Linda Andrews det afgørende skub og den rette mængde selvtillid til at turde forfølge en solistkarriere; og den rute har hun fulgt lige siden. Hun har arbejdet ikke kun som solist, men også som dirigent, korleder, underviser og arrangør af musikalske workshop - foruden hyppige musikalske partnerskaber med danske og udenlandske stjernenavne som Rasmus Seebach, Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen og senest John Legend.
Og apropos legender, så har Linda Andrews skrevet nummeret Nasty Love sammen med verdens-produceren Narada Michael Walden, der blandt andre har arbejdet for Aretha Franklin, Whitney Houston og Mariah Carey.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila sagsøger hospital efter datters hjerneblødning
Nu skal Andrews nye album ud i verden, ud på spillestederne, ud i virkeligheden i det, der tegner til at blive et nyt hæsblæsende år for den 44-årige sangerinde. Fire album er det blevet til siden 'X Factor'-sejren, men Linda Andrews beskriver selv det nye projekt som det mest helstøbte og modne i en proces, hvor hun har taget alle de store beslutninger.
- Jeg kan ikke gemme mig bag andre denne gang - her er det Linda Andrews for fuld udblæsning og i alle facetter, og det har jeg det rigtig godt med. Så håber jeg bare, at folk vil tage godt imod den nye Linda, lyder det fra sangerinden.
LÆS OGSÅ: Linse om Bed & Breakfast: Didde blev pisse sur
Få en forsmag på hendes nye album herunder: