Taktikeren vinder ’Paradise Hotel 9’
Taktik, taktik, taktik og så en finale. ’Paradise Hotel 9’ har været Nicolas’ sæson.
Nicolas har spillet spillet fra start, og planen har været klar. Alle de gamle spillere skulle ud, så han selv kunne ende med finalesejren. I tirsdags lignede det dog, at ’Paradise’-drømmen brast, men sæsonens helt store taktikker kom igen og nåede målet om at stå i finalen.
- Det var nervepirrende at stå i finalen. Jeg var nervøs og spændt, men samtidig også glad, fordi det var mit mål, fortæller en glad vinder til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Malene inden finalen: Det er ikke værdige finalister
En tung beslutning
Nicolas’ spil har været 110 procent taktisk, og han har lavet aftaler på kryds og tværs, men i realiteten har han kun spillet sammen med Sandra. Alligevel valgte han at snyde sin partner og smide kuglen på feltet med 300.000 kroner.
- Inden jeg meldte mig til programmet og i tiden derinde, vidste jeg, at jeg ville smide kuglen, hvis jeg fik muligheden for det, men da dagen kom, var det en meget tung beslutning. Men med måden, jeg har spillet på, ville jeg ikke kunne tilgive mig selv, hvis jeg blev taget i røven.
På feltet med de 250.000 kroner vidste Nicolas, at han ikke turde fortsætte troskabstesten, og derfor ville han smide kuglen på feltet med 300.000 kroner, selv om det var en svær beslutning overfor Sandra.
- Sandra har været så sød, og efter jeg havde smidt kuglen, vendte hun sig om og sagde tillykke. Sandra er så sød – hun skulle være blevet sur, ligesom Nathja og de andre, så havde det været lettere, lyder det fra Nicolas.
LÆS OGSÅ: Skuffet Nicolas: Jeg har spillet spillet
Stor tak til alle
Med 300.000 kroner på kontoen kunne de fleste nok finde noget at bruge pengene på. Men Nicolas sætter pengene ind på sin bankkonto.
- Pengene skal ind på kontoen, for jeg skal ud at rejse med drengene til sommer. Og så får Sandra en gave i aften, for det har hun fortjent, slår han fast og tilføjer:
- Jeg vil gerne sige en stor tak til alle. Det har været en fornøjelse at være med, selv om jeg har været en kold skid.
LÆS OGSÅ: Nathja om aftenens finale: Sandra er min favorit
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.