Pinlig 'X Factor'-dommer svinet til: Se hans geniale modsvar

Nu vil Ankerstjerne tydeligvis finde ud af, hvem Helle Virkner var.

- Er det pinligt for mig, at jeg ikke ved, hvem Helle Virkner er?

Sådan lød det fra Ankerstjerne under gårsdagens afsnit af 'X Factor', hvor han lavede sjov med Thomas Blachman og hans - ifølge rapperen - gamle referencer. Og der gik ikke lang tid, før han fik svar på sit spørgsmål. Ekstra Bladets anmelder var ikke i tvivl, og den holdning delte langt de fleste rundt omkring på de sociale medier. Ja, Ankerstjerne, det er pinligt.

'X Factor'-dommeren er dog ikke gået i skjul i ren og skær flovhed over ikke at kende den folkekære skuespillerinde, der blandt andet havde rollen som fru Olsen i 'Huset på Christianshavn' og Maude Varnæs' søster, Elisabeth, i 'Matador', mens hun også nåede at medvirke i ting som 'Olsen Banden', 'Riget' og en lang række andre danske film, inden hun i 2009 døde i en alder af 83 år.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde Michella, der trodser sin sygdom for at lave musik.

LÆS OGSÅ: Drama hos ‘X-Factor’-dommer: Overrasket af indbrudstyv

I stedet har Ankerstjerne svaret igen på de sociale medier, hvor han viser, at han nu er gået i gang med at finde ud, hvem Helle Virkner egentlig var, og hvad hun var med i. På Instagram har 'X Factor'-dommeren nemlig delt en video, hvor han har sat 'Huset på Christianshavn' i gang på tv'et. Det vides dog ikke, hvor meget af serien han endte med at se.

På fredag kommer Ankerstjerne igen i fokus i 'X Factor', hvor han er den første af dommerne, der skal gennem Five Chair Challenge og udvælge de fem musikere, han vil arbejde med videre i konkurrencen. To af de unge deltagere, der har mulighed for at sikre sig en af de fem pladser, har du endnu ikke set ordentligt på skærmen, men HER kan du se deres oprindelige auditions.

Du kan se et nyt afsnit af 'X Factor' på fredag klokken 20:00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: Så du dem begge steder? Fra Christianshavn til Korsbæk

Herunder kan du se Ankerstjernes sjove modsvar til kritikken:

Vis dette opslag på Instagram
 

?

Et opslag delt af Ankerstjerne (@ankerstjerne1) den

LÆS OGSÅ: Realitystjerner i Instagram-fight: Har du tabt sutten og pisset i bukserne?