Philip ude af 'Paradise': Jeg skulle have stået med Simone
'Paradise'-hunken havde håbet på at kunne stille sig bagved Simone i aftenens ceremoni, men istedet røg han ud af hotellet.
Først røg Nanna ud af 'Paradise Hotel', og så blev Simone fredet med Anders. Det fik konsekvenser for Philip, da han dermed i aften måtte stille sig bagved Jasmin, som dog ikke ønskede at danne par med ham, da hun aldrig havde følt sig som hans førsteprioritet.
Det ærgrer Philip, at han røg ud så tæt på finalen, men han fortyder ikke nogen af sine valg.
- Jeg er da skuffet over Jasmins valg, da det er mindre end tre dage siden, jeg har reddet hende. Desuden føler jeg, at jeg er en stærkere spiller at have med i en finale. Tanken havde også strejfet mig, om hun ville lave en aftale med Jonas, men jeg havde ikke så mange muligheder derinde den parceremoni. Det så ret sort ud for mig, da Nanna og Simone pludselig ikke var en mulighed, men det var der bare ikke så meget at gøre ved, fortæller Philip og uddyber:
- Man kan altid tænke tilbage på de valg, man har taget, og måske fortryde dem, men det er jo det, der er så fedt ved 'Paradise'. Man aner ikke, hvad der kommer til at ske, og det endte så ikke med at gå min vej i denne omgang. Simone og jeg havde nemlig snakket om at stå sammen i en finale, og vi ville have gjort det til sidste parceremoni, men så blev hun fredet med Anders. Det var dog med den betingelse, at Anders også skulle have et sted at stå - eventuelt med Jasmin. Men det blev ikke aktuelt.
LÆS OGSÅ: Sådan blev Philip og Simone kærester
Jeg spillede aggressivt
Philip forstår godt, at Jasmin var træt af, at hun ikke var hans førsteprioritet, men han pointerer, at Jonas' førsteprioritet heller ikke var Jasmin.
- Jasmin blev først Jonas' førsteprioritet efter, at Nanna røg ud, eftersom Jasmin har vist derinde, at hun er svær at stole på. Jasmin vil dermed også være den værste at stå med i en finale, da hun aldrig vil være til at stole på i en troskabstest, forklarer Philip og tilføjer:
- Jeg spillede meget aggressivt i år og smed virkelig mange personer ud, men jeg prøvede altid at være ærlig omkring mit spil derinde overfor de folk, jeg spillede sammen med. Jeg er ikke typen, der fortryder mine valg, og selvom det er ærgerligt at ryge ud lige inden finalen - for anden gang - så fandt jeg istedet kærligheden, og det er jeg evigt taknemmelig for.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Caroline har fået job i en vuggestue: Det er det fedeste
Simone stolede mest på Anders
Simone indrømmer også, at hun og Philip havde en plan om at stå sammen, men hun slår stadig fast, at det ikke skulle være på bekostning af Anders.
- Jeg ville gøre alt for, at de to ikke stod bag mig samtidig, men jeg stolede mere på Anders med hensyn til pengene, fastslår Simone og fortsætter:
- Jeg ville ikke komme til at have det valg, for jeg synes både, Philip og Anders var værdige, så jeg ville give dem muligheden for at stå et andet sted, så de ikke røg ud. Jeg ville hverken smide Anders eller Philip ud. Derfor ville jeg sige, at de skulle prøve hos en anden end mig.
Ifølge Simone var planen, at hende og Philip skulle danne par, hvis en af deres partnere røg ud. Men hun kan ikke svare på, hvem hun ville have valgt, hvis både Anders og Philip stod bag hende, hun er bare glad for, at det aldrig blev aktuelt.