'Paradise'-babe jubler over genåbning, men...
Mange måneders nedlukning og manglende refusion fra staten kan mærkes, når man er nyopstartet som selvstændig frisør.
En af de brancher, der har været lukket ned, og som nu kan se ind i en genåbning til stor jubel for rigtig mange, er frisørerne. Det inkluderer 'Paradise'-baben Trine Skjollander, som for mindre end et år siden sprang ud som selvstændig frisør, da hun åbnede salonen SallyMane i Aalborg.
LÆS OGSÅ: Reality-hunk raser over genåbning: Det giver ingen mening
- Jeg glæder mig sindssygt meget til at åbne igen, kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig. Jeg har så mange fremtidsplaner, kan slet ikke få mine arme ned, nu skal der bare knokles på, fastslår Trine og afslører samtidig, at der måske snart kommer en nyhed på arbejdsfronten.
- Jeg har måske fået endnu en drøm opfyldt efter genåbningen. Jeg elsker jo at have ansatte og gøre dem til dygtige frisører. Så måske vi snart kan udvide en lille smule på den front. Jeg glæder mig til at åbne op og fortælle om alle mine planer.
LÆS OGSÅ: AV! Nu langer Janni Ree kraftigt ud efter Tina Lund
Dyr nedlukning
Selvom Trine glæder sig til at se alle sine kunder og få en nogenlunde normal hverdag igen, er det dog ikke lutter jubel, der er at spore hos 'Paradise'-baben, for nu er det på med arbejdshandskerne. De sidste mange måneders nedlukning har nemlig kostet.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe taler ud om kræftsygdom
- Jeg kan ikke sige præcis, hvad det har kostet mig. Men det har været dyrt. Jeg har kun kunnet søge lidt kompensation og ikke få dækket det hele, for jeg har ikke haft åben ret længe og kunne derfor ikke vise, hvad min årlige indtjening er, forklarer Trine, som dog på intet tidspunkt har været i fare for at måtte dreje nøglen om.
LÆS OGSÅ: Trine om at være med i 'Paradise' igen: Derfor sagde jeg ja
- Jeg har været god til at spare penge inden nedlukningen. Jeg knoklede helt vildt, inden vi lukkede ned. Alle de penge er blevet brugt til løn og omkostninger. Jeg ville gerne have brugt de penge på andre ting, men de skulle bruges på vigtigere ting, som at holde salonen kørende i nedlukningen.
Nu glæder hun sig til at komme tilbage til hverdagen i salonen og sine to ansatte, og inden længe kan hun også se frem til at se sig selv på skærmen igen, når hun deltager i 'Paradise Hotel' sæson 17, som får premiere 14. april.
LÆS OGSÅ: Janni Ree raser over TV3: De har fuldstændig skam-klippet mig!
View this post on Instagram