'Nybyggerne'-par erkender: Var meget i tvivl om tv-deltagelse
Indtil en uge inden optagelserne, overvejede Mads og Ida, om de skulle sige fra til 'Nybyggerne'.
Når 'Nybyggerne' hver onsdag ruller over skærmen på TV 2, følger vi blandt andet Københavner-parret Ida og Mads, der oprindeligt er fra Thy.
De to har de seneste år været trofaste seere af 'Nybyggerne' og besluttede sig sidste år for at prøve lykken og sende en ansøgning om selv at være med. De havde dog langtfra troet på, at de ville gå videre i castingen, og da tilbuddet kom, blev de pludselig i tvivl, om de var klar på deltagelsen.
HOT NEWS: ‘Nybyggerne’-vinder har født
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, Emil Thorup fortælle, hvorfor han er skrækkelig at bo sammen med:
LÆS OGSÅ: Stressede ‘Nybyggerne’-deltagere: Efter fem år er det slut
- Vi havde ikke regnet med, at vi ville gå videre, da vi meldte os til. Så det var egentlig også bare lidt for at se, hvor langt vi kunne komme – om der var nogen, der syntes, det var spændende, det vi lavede. Så da vi stod der og blev valgt, var vi sådan lidt ”Wow, så langt havde vi ikke lige tænkt”, forklarer Ida.
- Helt indtil ugen inden, vi startede med optagelserne, var vi meget i tvivl, om vi skulle gøre det. Vi havde noget, vi gerne ville vise rent visuelt, men vi vidste ikke, om vi havde nok at have det i, da vi jo ingen håndværksmæssig erfaring havde. Det var lidt det, der var vores bekymring – hvad hvis vi ikke kunne komme i mål med noget? Og det hele bare var en fiasko, fortsætter Mads.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder skal lave makeover for Princess Natascha
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Nybygger’-vindere dropper gevinsten
Det var dog ikke det eneste, der bekymrede parret ved at deltage i programmet:
- Vi er ikke typerne, der normalt vil stille os frem på tv og være offentlige ansigter. Jeg havde især en bekymring omkring, at hele Danmark ville få en holdning til os. Det havde jeg hverken behov for eller lyst til. Der er jo mange, der ser programmet. Så vi skulle lige sluge, at den del følger med. Så der var mange overvejelser, inden vi sagde ja, men ikke på grund af projektet, da vi helt vildt gerne ville det, det var mere omstændighederne omkring det, forklarer Ida.
LÆS OGSÅ: Peter Ingemann brød loven ved ‘Nybyggerne’finalen
- Alligevel sagde vi jo så ja, da vi virkelig følte, at vi havde noget at byde på med et nyt koncept og udtryk, som ikke var set før i 'Nybyggerne'. Og vi var begge nyuddannede, havde været ude at rejse, og der var ikke noget, der forpligtede nu, så hvis vi skulle gøre noget vildt, ville det nok være nu, forklarer Mads og tilføjer, at parret nu er rigtig glade for, at de valgte at sige ja til programmet, da de har fået en oplevelse for livet ud af det.
Se 'Nybyggerne' onsdag klokken 20.00 på TV 2.
Du kan følge Mads og Ida på deres blog HER!
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Nybygger’-vindere dropper gevinsten
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder er gravid igen