Nu taler Echo om stort 'X Factor'-drama
Pigegruppen tog det helt roligt, da de pludselig blev ramt af tekniske problemer.
Årets 'X Factor'-liveshows kom ikke alt for godt fra land, da Echo gik på scenen som de første. Pigegruppen nåede ikke langt ind i nummeret, før Sofie Linde kom på scenen og afbrød dem, fordi der havde været tekniske problemer.
Derfor måtte Echo starte sangen forfra, og nu sætter pigerne ord på, hvad der skete.
- Vi kom ind på scenen og var bare klar og opsat på at gå ind og gøre alt, hvad vi kan. Vi har sådan nogle inde i ørerne, og lige så snart jeg havde sunget mit stykke, og Emma begyndte på sætningen, så stoppede musikken pludselig. Vi var sådan: "Hvad sker der? Er det en del af det?" "Skal vi synge videre?", siger Mathilde efterfølgende.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde Michella, der trodser sin sygdom for at lave musik.
LÆS OGSÅ: Sandheden om Franks exit: Blachman tvunget til at smide ham ud
Hurtigt kom Sofie Linde dog ind på scenen og fik stoppet det, og med opmuntrende ord fik hun pigerne til at starte forfra på grund af de tekniske problemer. Emma roser værten for at være dygtig og professionel i situationen, der let kunne have gjort dem nervøse. Sådan gik det dog på ingen måde.
- Men jeg synes ærligt ikke, at det var så slemt. Vi blev overhovedet ikke nervøse. Jeg gjorde i hvert fald ikke, og jeg fornemmede heller ikke på nogle af jer andre, at I blev nervøse eller hylet ud af dem. Det var bare sådan lidt: "Vi tager den bare igen". Det var helt i orden, lyder det fra Tanne, mens Freja gør det klart, at hun faktisk så det lidt som en hjælp.
LÆS OGSÅ: Første deltager ude af ‘X Factor’: Livet er ikke slut endnu
- Vi blev sådan beroligede på en eller anden måde. Vi vidste, at det var en fejl, det der skete før, og at det ikke var vores skyld. Og så synes jeg faktisk, at vi startede lidt bedre ud, for så var vi bare endnu mere klar på at vise, hvad vi havde.
Efterfølgende var pigerne også godt tilfredse med deres præstation, der da også var nok til at sende dem direkte videre i talentkonkurrencen.
Hvordan det går Echo og de syv andre deltagere kan du se hver fredag klokken 20:00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: WOW: Kendt YouTube-stjerne indtager ‘X Factor’