Kronprinsparret hylder veteraner: Vi må aldrig glemme dem
Det kaldte på de store følelser, da Frederik og Mary på Flagdagen trådte frem til Monumentet for Danmarks Indsats på Kastellet i København.
Kransen blev nedlagt, og kronprinsparret betragtede og rettede lidt på banneret, mens de sammen med de pårørende og det officielle Danmark mindedes de omkomne samt veteranernes indsats i konfliktzoner siden 1948.
Da statsminister Mette Frederiksen bagefter skulle holde sin tale på pladsen foran, måtte hun krybe i ly for regnen under en beskyttende paraply.
LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: Sådan bliver Caroline og Davids nat smadret
- I kæmper for fred. I kæmper for demokrati. Og I ved om nogen, at den kamp kommer med en pris. Vi skylder de faldne respekt, og vi må aldrig glemme dem, sagde Mette Frederiksen på denne højtidelige dag afholdt første gang i 2009. Herefter fløj to F-16 fly – det ene malet i Dannebrogs farver – over pladsen, hvorefter der blev holdt mindegudstjeneste i Holmens Kirke med kronprinsparret og flere andre ministre som deltagere.
LÆS OGSÅ: Kongens danske elskerinde står frem: Vi skulle giftes
LÆS OGSÅ: CHOK: Kia og Walid går hver til sit