HOT NEWS: Sofie Linde vil giftes igen

'X Factor'-værtinden drømmer om kirkebryllup og hvid brudekjole.

Det giver fin mening, at Sofie præsenteres som Sofie Linde Ingversen, når hun går på scenen til 'X Factor'. Hvis det er gået nogens næse forbi, så blev hun nemlig gift med Joakim Ingversen, der nu hedder Joakim Linde Ingversen. Det skete på Københavs Rådhus den 15. december 2017.

Nu afslører den populære 'X Factor'-værtinde, at det dér rådhus-bryllup slet ikke var nok. Hun drømmer nemlig om at være ægte hvid brud.

LÆS OGSÅ: Anne Mette og Tomas efter ‘X Factor’-exit: Vi er udmattede

- Jeg vil jo gerne have de store kirkebryllup. Det kommer. Det skal bare planlægges, fortalte Sofie Linde efter 'X Factor' fredag aften.

Sofie fødte parrets første barn den 17. februar. En lille pige, som har fået navnet Trine. Måske er netop Trine én af grundene til, at parret valgte at gifte sig på rådhuset.

- Det var lidt en formalitet. Jeg var bare skide træt og gravid, så jeg vil jo gerne have en aften og en dag, hvor jeg går i hvid kjole. Joakims søster er brudekjoledesigner, og der er sku mange ting, siger Sofie og understreger, at Joakim altså HAR været på knæ.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-deltager: Jeg ELSKER Fie Laursen

Utilfredse veninder

Det er heller ikke alle, der er lige tilfredse med, at Joakim og Sofie valgte at blive gift hemmeligt på rådhuset.

- Mine veninder siger jo også: "Ej, men forhelvede man". Jeg havde jo ikke lige fået fortalt alle om det rådhus dér, griner Sofie.

LÆS OGSÅ: JUBIII: Nu er ‘Familien fra Bryggen’-pausen slut

Det er endnu uvist, hvornår Sofie og Joakim planlægger at fejre deres næste bryllup.

- Det kommer, når tid er. Jeg tænker, at jeg på et tidspunkt keder mig ordentligt meget på en barsel, så må det blive planlagt. Men det bliver nok ikke til sommer, siger hun.

Hvis alt går efter planen, så er Sofie Linde tilbage på din skærm, når fjerde 'X Factor'-liveshow atter ruller på fredag klokken 20.00 på DR1. Hvis noget går galt, så er der både en plan B, C og D, fortæller Sofie.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommeren vil ikke giftes i kirken

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Natascha Linea er blevet skaldet