Foto: TV3

HOT NEWS: 'Paradise'-Pernille er blevet forlovet

Den blonde babe har fundet kærligheden og er nu blevet forlovet med kæresten, Kenni.

Den blonde 'Paradise'-babe, Pernille Nygaard, er blevet forlovet med kæresten, Kenni Jensen, afslørede hun overfor Realityportalen.dk til TV Prisen.

Pernille sammen med sin forlovede Kenni Jensen. (Foto: Privat)

- Der sker en helt masse ting i mit liv for tiden, og det hele virker lidt hulter til bulter for at være ærlig. Men jeg kan fortælle, at jeg er blevet forlovet med min kæreste Kenni.

Men det er ikke den eneste nyhed i den charmerende nordjydes liv, hun flytter nemlig fra Frederikshavn til København om lidt.

- Jeg flytter til København, men faktisk ikke med min forlovede. Han bliver indtil videre i Jylland, og jeg flytter ind hos en veninden, lyder det fra Pernille.

LÆS OGSÅ: Pernille viser kæresten frem

Model for smykkefirma

Pernille fulgtes med Ulven til dette åts TV Pris. (Foto: Kasper Bay-Kastrup)

Udover at skifte det nordjyske ud med hovedstaden, så skal Pernille også være model for et dansk smykkefirma.

- Min onkel har et firma, og der har jeg sagt ja til at være model for deres næste kampagne, så det bliver rigtigt spændende. Derudover søger jeg som altid nye projekter at kaste mig over, da jeg ikke gider at blive fremstillet som dum længere, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Pernille om 'Selvoptaget': Sådan har jeg det med programmet

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.