Freja: Jeg skulle have spillet anderledes
Stolles mission som morder lykkedes - og det blev samtidig Frejas afslutning på 'Paradise'-eventyret.
I går lykkedes Stolle med sin mission som morder, for hverken Freja eller Sandra afslørede Stolle i at have myrdet de to piger og sig selv. Den snedige morders navn blev ellers nævnt flere gange, når snakken om en gerningsmand kom på banen. Men i sidste ende lykkedes Stolle med sin mission.
- Jeg var overbevist om, at Stolle var morderen. Men da vi (red. Stolle, Sandra og Freja) skulle forhøre folk, tænkte jeg, at så kunne det umuligt være ham. Jeg skulle have holdt ved min første tanke - men det er selvfølgelig nemt at sige bagefter, forklarer Freja til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Steven: Vi glemmer konsekvenserne
Skulle være kommet bedre ind på folk
Med en vellykket mission fik Stolle til opgave at afgøre, hvorvidt det var Sandra eller Freja, som skulle sendes ud af 'Paradise Hotel'. Valget faldt på Freja.
- Jeg følte mig utrolig usikker, da Stolle skulle vælge mellem os. Der var fordele og ulemper ved at vælge os begge. Sandra havde været der længe, så det ville være klogt at smide en stærk spiller ud, siger Freja og tilføjer:
- Når jeg kigger tilbage, kunne jeg have gjort meget for ikke at ryge ud. Jeg kunne være kommet bedre ind på folk og snakket mere med Stolle, så han kunne se, at jeg er sjovere end Sandra.
LÆS OGSÅ: Pernille om Stolle: Vi putter bare
Har fået nok af tv
Selv om det blev en kort fornøjelse for Freja at være med i 'Paradise Hotel', så har reaktionerne været enorme.
- Folk skriver til mig: "Du er løs på tråden". Com' on, har vi ikke alle haft et one night stand? Der er jo ingen grund til at spille hellig, fortæller Freja med hentydning til, at hun valgte at hygge sig med Rasmus under lagnerne i Mexico.
Heldigvis har den smilende pige også fået mange søde og positive kommentarer med på vejen.
- Folk skriver, at det er rart, at jeg er så smilende, og så er de glade for at se en person, der er sig selv. På to dage fik jeg omkring 400 venneanmodninger på Facebook, så det er rart at vide, at der er så mange, som støtter op omkring mig.
Derfor afviser Freja heller ikke at lave mere tv, hvis det rigtige tilbud kommer.
- Lige nu har jeg fået nok, for det er overvældende med alle de reaktioner. Men senere kunne jeg måske godt finde på at lave mere tv. For det er sjovt, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: Se klippet: Kommer Anna ind igen?
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.