Endelig er Matador tilbage: En hed affære i vente

I afsnit 8 kommer der virkelig gang i serien.

Man ser her, hvor fremragende en forfatter og en ligeså fremragende instruktør arbejder.

LÆS OGSÅ: Sådan endte det med ‘Matador’-stjernerne

Per Pallesen guider hver uge seerne gennem 'Matador' for HER&NU. (Foto: Bo Nymann)

Her afslører Mads sig som en ren korruptionsmager. Han skyr ingen midler, for at nå sit mål som ”Kongen af Korsbæk”. Han bestiller kold og kynisk et portræt af byens borgmester for at fedte sig ind for at få mulighed for at bygge en ny fabrik udenfor Korsbæk, godt hjulpet af den ligeså korrupte byrådssekretær Gottfred Lund mod kredit i Skjerns Magasin.

Maleren Ernst Nyborg spilles fremragende af Morten Grundwald. Vi glemmer alt om Benny fra 'Olsen Banden', fordi Morten her skaber en fremragende figur, der prøver at åbne øjnene på sin gamle tegneelev Maude. Men tør hun give op og for en gangs skyld vende ryggen til sin småborgerlige tilværelse?

Hans Christian er i gang med bankeleven Ulla på sit kontor efter lukketid. Han trænger til luft – hun er forelsket. Hvad kan det dog ikke ende med?

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard om omstridt ‘Matador’-scene: Den findes IKKE!

Vi hører også i dette afsnit, at Agnes og Røde går i giftetanker.

En scene mellem Gitte Graa og Jørgen Varnæs er fremragende koreograferet. Man kommer uvægerligt til at tænke på Susse Wolds og Bent Mejdings eminente slagsmål i Noel Cowards ”Privatliv” for flere år siden. Jeg tror faktisk, de selv har arrangeret det slagsmål her i Matador.

Hvor er de dog fantastiske skuespillere begge to.

Hans Christian er i gang med bankeleven Ulla på sit kontor efter lukketid. Han trænger til luft – hun er forelsket. Hvad kan det dog ikke ende med? (Foto: DR/Else Tholstrup)

LÆS OGSÅ: Hvad skete der med karaktererne i ‘Matador’?

Da Ernst Nyborg til sidst ender i sengen med Gitte Graa, og Maud intetanende træder ind af døren, hvor hun endelig havde bestemt sig til at bryde med sin sit trykke liv i Korsbæk, så er der et utal af muligheder til kommende afsnit.

Da Maud til sidst flygter hjem gennem gaderne til sin ”trygge hule” og kaster sig i armene på Hans Cristian, som kommer hjem med dårlig samvittighed, udbryder hun: ”Hans Cristian, jeg tror, vi er de sidste ordentlige mennesker i hele verden”, venter vi i spænding på afsnit 9.

LÆS OGSÅ: 25 ting du (måske) ikke vidste om ‘Matador’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.