Deltager tilbage i ‘X Factor’

En stor sangstjerne er tilbage på scenen, hvor det hele begyndte.

I aften blændes der op for sjette liveshow i 'X Factor', og det er på mange måder en stor aften. For ikke nok med at deltagerne nu er nået til semifinalen, så gæster en stor 'X Factor'-stjerne også studiet.

Artiklen fortsættes under videoen med Thomas Blachman inden semifinalen...

LÆS OGSÅ: Efter Kamillas sammenbrud: Endte sammen med Nicolai

Sidste års vinder af det hele, Solveig Lindelof, lægger nemlig vejen forbi studierne i Brøndby, og hun skal optræde med sin debutsingle 'Superficial'.

- Jeg glæder mig så meget til at spille på 'X Factor'-scenen på fredag. At være tilbage i vante rammer, men at det denne gang ikke handler om mig, men om de nuværende deltagere, bliver virkelig sjovt. Det føles både som om, at det er en måned siden jeg stod der sidst, men samtidig som om at der gået mindst to år. Det bliver noget helt andet at synge min egen sang, men det føles helt rigtigt, siger Solveig.

Solveig var under Oh Lands vinger i sæson 14, og hun vandt finalen, hvor Nikoline Steen Kristensen kom på en andenplads, mens Blachmans duo, Simon og Marcus, fik en tredjeplads.

LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed'-par taler ud om fremtidsplaner

Tiden efter 'X Factor'

16-årige Solveigs seneste år er blevet brugt på musiksessions, sangskrivning, efterskoleoplevelser, en optræden med DR’s Symfoniorkester og en tur til London for at skrive med nogle af de bedste producere i UK. Singlen 'Superficial' blev også skabt i London, sammen med producer og sangskriver John Fortis, der blandt andet har skrevet hits til Ellie Goulding og har arbejdet med artister som Lana Del Rey og Olly Murs.

- Sangen startede i en taxa i London på vej til John Fortis’ studie. Det var en del af min X- Factor præmie, at jeg skulle i session med nogle ret anerkendte producere. Det var en vild og virkelig lærerig og god oplevelse og jeg følte mig så heldig i al den luksus, at jeg blev ret overvældet. Det skrev jeg en tekst om – og da jeg viste den til John var han heldigvis med på ideen med det samme, fortæller Solveig om tilblivelsen af sin debutsingle.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde afslører nye detaljer om krisen

Hun uddyber:

- Den handler om de ting, jeg synes, man snakker lidt for lidt om. Men jeg skriver kun ud fra mig selv. Jeg har virkelig forsøgt ikke at konkludere noget i sangen – for jeg kan ikke tale fra andres synspunkter, så det gør jeg heller ikke.

LÆS OGSÅ: CHOK: Jasmin stiller Bro vildt ultimatum