'De unge mødre'-Stine: Sådan har Benjamin det i dag

Stine Hesselholdt fra ‘De unge mødre’ fortæller her, hvordan det går med hende og hendes tre børn.

For fire år siden styrtede Stine Hesselholdts verden sammen, og hun måtte se sig selv anholdt og fængslet for i flere omgange at skulle have rusket sin søn, Benjamin, da han var blot fire måneder gammel tilbage i 2010.

Men da politiet ikke kunne bevise, at sigtelserne holdt stik, valgte de at løslade den unge mor. Stine Hesseholdt nåede at være fængslet i 186 dage, og i den tid blev hendes to børn Isabella og Benjamin fjernet fra hende.

I dag er Stine Hesselholdt heldigvis ved at få styr på livet og tilværelsen som mor igen, fortæller hun til Realityportalen.dk.

- Det går rigtig godt, og jeg har det sidste år læst nogle HF-enkeltfag, så jeg på et tidspunkt kan gå i gang med en unddannelse. Men hvornår og hvad det skal være, ved jeg ikke endnu, siger Stine Hesselholdt til Realityportalen.dk.

Den unge mor skal dog lige i gennem en knæoperation i begge knæ, da en medfødt lidelse gør, at hun nogle dag kan have så ondt i sine knæ, at hun ikke kan gå, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Stine Hesselholdt: Vandt i retten

Benjamin slipper uden mén

I dag bor Stine Hesselholdt sammen med sin seksårige datter Isabella og sønnen Jayden på snart to år. Benjamin, der nu er fire og et halvt år gammel, bor stadig hos sin plejefamilie, hvor han har boet siden han var et år gammel.

Stine Hesselholdt med datteren Isabella og sin nyfødte søn Benjamin. FOTO: SBS TV / Jakob Mydtskov

-Benjamin har det godt hos sin plejefamilie, og jeg har en god kontakt til ham. Lægerne siger, at han ikke får nogle fysiske mén efter skaderne, så det er dejligt. Men han har det følelsesmæssigt stadig svært, siger den unge mor.

Ud over glæden ved at hendes søn slipper for fysiske skader, kan Stine Hesselholdt også glæde sig over en anden ting.

- Benjamin har altid kaldt mig for Stine, men nu er han endelig begyndt at kalde mig for mor, siger en glad Stine Hesselholdt.

LÆS OGSÅ: Stine Hesselholdt har fået en søn

Stadig meget påvirket

Selvom det er fire år siden, at Stine Hesselholdt måtte se sin verden styrte i grus, er den unge mor stadig meget påvirket af sagen.

- Det hele har gjort mig både stærkere og svagere, og jeg er staidg meget påvirket af hele sagen. I perioder ønske jeg slet ingen kontakt med andre mennesker en mine børn, og jeg ser folk meget an, før jeg lader dem komme tæt på, siger hun og fortsætter:

- Efter det hele sidder jeg tid med følelsen af, at jeg er en dårlig mor. Jeg tænker tit på, hvad jeg kunne have gjort anderledes, så det ikke var sket for Benjamin, slutter den unge mor af.

Følg med når Kanal 4 blænder op for et talkshow og første afsnit i sæson 19 af ‘De unge mødre’ til august.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea er single igen

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.