Dansk hit-sangerinde skal giftes
Sangerinden Tina Dickow skal snart giftes på Island.
Bryllupsklokkerne kommer snart til at ringe for den danske sangerinde Tina Dickow.
- Jeg skal giftes til sommer, siger hun til MSN Entertainment og fortæller, at brylluppet bliver meget romantisk.
Dickow har i flere år dannet par med musikeren Helgi Jonsson, som hun har børnene Emil på tre år og Josefina på tre måneder med.
Familien har boet i Island de sidste par år, og brylluppet skal også holdes på den naturskønne ø.
- Jeg tror, at jeg havde været der i en uge, da jeg kunne mærke, at det var det rigtige for mig, fortæller Dickow og forklarer, at stilheden og pladsen giver hende inspiration til nye sange.
LÆS OGSÅ: Medina hylder fans med ny tatovering
Aktuel med soundtracket til filmen "En du elsker"
Dickow vandt som ung to talentkonkurrencer for musikere, og det blev begyndelsen på hendes musikkarriere, som siden har talt adskillige hit-udgivelser og indbragt Dickow flere priser.
Blandt andet modtog hun Kronprinsparrets Kulturpris i 2008 og blev flere år i træk kåret som "Årets danske sangerinde".
Dickow er i øjeblikket aktuel med soundtracket til filmen "En du elsker", som havde premiere torsdag.
LÆS OGSÅ: 275.000 underskrifter: Smid Bieber ud nu
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.