DAGENS SOMMERSNACK: Tina Lage Vilbrand: Jeg er stadig den samme
Det er super sjovt at lave tv. Men man skal ikke tude, når folk bliver stemt ud af programmerne, lyder det fra en tidligere Robinson-deltager.
Vi kender hende fra ’Robinson’. Vi kender hende fra ’Helvedes Køkken’. Personen, der er tale om, er selvfølgelig Tina Lage Vilbrand. Selvom Tina har optrådt i primetime i to vidt forskellige programmer, har det ikke ændret på hendes tilværelse, derimod er alt ved det normale.
-Siden Robinson har jeg arbejdet som kok, hvilket jeg jo også gjorde før, jeg tog af sted, forklarer Tina til Realityportalen.dk.
Alligevel kan Tina Lage Vilbrand godt mærke, at folk genkender hende, når hun går på gaden. Men det er for det positive.
-Mange genkender mig og synes, jeg er super i Robinson, fordi jeg melder klart ud, hvad jeg tænker og ikke holder mig tilbage, lyder det fra kokken, der uddyber, at hun er lige så dejlig og sød, som hun ser skræmmende ud.
Det skal være noget ekstremt
Selvom man både har optrådt i Robinson og Helvedes Køkken, behøver man ikke at have fået nok af tv. Det har Tina heller ikke.
-Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget helt ekstremt a la Robinson igen. Paradise (Hotel, red.) ja, hvis min kone må komme med – er jo godt gift, fortæller Tina til Realityportalen.dk.
Det var de fysiske og psykiske udfordringer, der i sin tid fik københavneren til at tage kokkeforklædet af og drage mod Fillippinerne for at leve det primitive liv på en ø. Men det var helt andre årsager, der fik hende til at melde sig til Helvedes Køkken.
-Jeg meldte mig, fordi det er sjovt og mit pis kan squ da ikke komme i kog, fordi en eller anden idiot råber mig ind i hovedet, fortæller Tina med et smil.
Det er dog ikke alle aspekter ved reality-programmerne, som Tina bryder sig om.
-Jeg bliver lidt irriteret over at se deltagere tude over dem, der bliver stemt ud i de forskellige programmer, lyder det kontant, inden det uddybende bliver slået fast, at producerne bag programmer ikke har sat de pågældende personer sammen, for at de skal være bedste venner.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.