Bookmakerne er enige: Her er årets 'X Factor'-vinder
Der er enighed blandt bookmakerne, men har de ret?
Tidligere i dag kom det frem, at vinderen af årets 'X Factor' kan se frem til en større præmie end normalt. For ud over at vinde den eftertragtede pladekontrakt hos Sony Music får vinderen af ‘X Factor 2019’ også et to ugers ophold i det legendariske Sonic Vista Studio på Ibiza – og spilletid på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg til august.
En lang række håbefulde sangere er blevet skåret ned til ni, der i aften starter på liveshows. Blandt de ni skal årets 'X Factor'-vinder findes, og bookmakerne er helt enig om, hvem der lige nu ligger til at tage den store præmie.
LÆS OGSÅ: Sandheden om Franks exit: Blachman tvunget til at smide ham ud
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde Michella, der trodser sin sygdom for at lave musik.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne
- Benjamin har en fantastisk stemme, og specielt ved 5 Chair Challenge viste han prøver på sit enorme potentiale. Der er ingen tvivl om, at han er en stjerne i svøb, og hvis Ankerstjerne samtidig kan hjælpe ham med at få barberet de sidste småfejl væk, bliver det svært for de andre deltagere at nå op på hans niveau, udtaler Morten Olsen, der er oddschef hos Bet25, i en pressemeddelelse.
- Det er stemmen og personligheden. Han (Benjamin, red.) virker til at være en ydmyg fyr, dedikeret og engageret. Han har meget af det, der skal til for at vinde, og i min subjektive vurdering minder hans personlighed lidt om Martin (den første 'X Factor'-vinder, red.), siger Peter Emmike Rasmussen fra Danske Spil til TV 2.
- Vi ser Benjamin som favorit til at vinde det hele. Han har en fantastisk stemme, der kan lede tankerne hen på en Shawn Mendes, siger Mikis Sønderiis, der er marketing manager for Bet365, til TV 2.
LÆS OGSÅ: Pinlig ‘X Factor’-dommer svinet til: Se hans geniale modsvar
En fræk outsider
Som et frækt bud på en outsider peger Bet25 på den karismatiske pigegruppe Maria & Bea, der for alvor kom på folks læber med deres performance til 5 Chair Challenge.
- Med deres selvsikre attitude og store armbevægelser er de deres helt egne, og selvom de ikke har meget at byde ind med rent sangmæssigt, vil de med garanti blive de artister, som flest seere har en holdning til – positiv eller negativ.
- Der er dog ingen tvivl om, at de formår at levere underholdning til programmet, og det kan bære dem langt, påpeger Morten Olsen fra Bet25.
Er du enig med bookmakerne? Giv din mening til kende herunder.
Du kan se 'X Factor' hver fredag aften klokken 20:00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: Drama hos ‘X-Factor’-dommer: Overrasket af indbrudstyv