'Boligkøb i blinde'-par: Nu er vi klar til børn

Husprojektet startede som et helvede, men endte lykkeligt for Charlotte og Martin, der nu er klar til familieforøgelse.

I sæsonafslutningen på 'Boligkøb i blinde' mødte vi Charlotte og Martin, der drømte om et hus, der kunne fungere som en base for deres fælles fremtid. Ved første kig synes huset dog at være uendeligheder fra alt dét, parret drømte om. Det får eksperterne heldigvis lavet om på, og parret er i dag lykkelige i deres nye hus.

- Det går fantastisk. Vi elsker vores nye hus! Alt fungerer, som det skal, og huset har virkelig overgået alle vores forventninger, fortæller parret til Realityportalen.dk

LÆS OGSÅ: Geggo dropper drømmebryllup

Parret lufter i programmet planer om børn. Og måske går der ikke længe, før planerne bliver realiseret i virkeligheden.

- Planerne om børn er rykket tættere på. Uden at love vores forældre for meget, så ja. Nu har vi jo pladsen til det, kan man sige, siger parret.

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann afslører: Derfor skal jeg ikke være vært på ‘Nybyggerne’

Alle krav blev opfyldt 

I programmet ser vi, at et af parrets tre krav er et godt lokalområde. Og også dét har eksperterne sørget for.

- Lokalområdet er fantastisk. Vores naboer er simpelthen så søde. Vi har fået fem flasker champagne og blomster, efter vi er flyttet ind. Folk har virkelig taget godt imod os. Og vi kan gå til indkøb, og så er der et rigtig godt stisystem til skolen, hvor man også kan gå til. Så det er helt perfekt, siger de.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Peter Birch har fundet kærligheden

Også et stort og godt køkken var en prioritet for parret, og det har de også fået.

- Vi får virkelig brugt vores køkken. Vi er i fuld gang med at lave mad til i aften, for der kommer et par venner på besøg, og vi er super glade for det, siger de.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard: Nej tak til ‘Boligkøb i blinde’

Kun småændringer

Alt synes at fungere i parrets nye hus, og de har da også kun foretaget meget små ændringer.

- Vi har købt et tv-møbel og nogle puffer. Vi manglede lidt ekstra siddepladser inde i stuen, til når vi har gæster. Men ingen store ændringer. Kun lidt småtilføjelser, men den overordnede indretning er fuldstændig, som vi ønskede den, fortæller de.

Så det endte heldigvis med, at Charlotte og Martin, som har sparret op siden han var 14 år, fik et drømmehus for deres hårdtopsparede penge.

LÆS OGSÅ: ‘Boligkøb i blinde’-par tvunget til at ændre ved huset

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.