”Årgang 20” Nikolaj Maria Foto: Niels Henrik Dam.

'Årgang 20'-par elsker traditioner: Tid til at starte en ny

- Overlevering af normer, værdier, skikke og forestillinger til efterfølgende generationer, sådan bliver betydningen af en tradition beskrevet ifølge 'Ordnet'.

LÆS OGSÅ: Årgang 0'-deltager er blevet gift

Artiklen fortsætter under videoen med Rachel fra 'Årgang 0'.

Og hvor nogen bliver frastødt af gentagelser, er der andre som værner om og holder af det forudsigelige.

Nikolaj og Maria Skødt Bek, som er kendt fra det populære TV 2-program 'Årgang 20', er et eksempel på det sidste, for de elsker traditioner.

LÆS OGSÅ: Sådan skal 'Bachelor'-parret holde jul

Og når de for første gang selv skal holde juleaften for familien, vil de sætte gang i deres helt egen.

- I bryllupsgave fik vi et komplet julestel fra Kehler, som jeg glæder mig til at dække op med. Vi kan rigtig godt lide traditioner, så jeg synes simpelthen, det er så hyggeligt at skabe det minde også for pigerne - at vi bruger det samme stel hvert år til jul, fortæller Maria som blev gift med Nikolaj den 2. oktober 2021.

Nikolaj og Maria har sammen døtrene Solvej, som inden længe fylder 3 år og Mathilde, som kom til verden i juni-måned i år. Foto: Privat.

Kehler-stellet er en ny tradition, men det der skal serveres på det, bliver der ikke lavet om på. For der skal selvfølgelig i traditionens tro serveres andesteg, flæskesteg og ikke mindst risalamande.

- Vi er ret vilde med traditioner og gentagelser - at vi kan mindes tilbage og give det videre til vores børn. Det er også derfor, at det var vigtigt for os at blive gift i en kirke og holdt et traditionelt bryllup. Vores børn er også døbt, fordi vi godt kan lide traditionen omkring det, fortæller den 30-årige mor til to.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanie: Min svigermor fik hjertestop til TV 2 show

Det bliver altså en helt traditionel jul hjemme hos familien, der bor i den lille østjyske by Mørke, hvor Maria har et håb om, at julemanden dukker op - enten i form af Nikolaj eller hendes bror.

LÆS OGSÅ: Josephine fra 'Tinka' blev mobbet: Jeg skilte mig ud

I starten af det nye år begynder tredje sæson af 'Årgang 20'.