Amalie Kronil (Foto: Janus Nielsen)

Amalie Kronil om fordomme: Folk skal holde mund!

Paradisoens dagligdag er fyldt med spydige kommentarer om hendes udseende.

"Du er billig" og "vis mig dine patter, det er vel for helvede ikke for sjov, du har brugt så mange penge på dem" er bare nogle af de kommentarer, som Amalie Kronil ofte bliver mødt af, fortæller paradisoen på sin blog.

Og de sociale medier er efterhånden blevet et sted, hvor folk tillader sig at skrive hvad som helst om andre personer. Det har Amalie måttet erkende.

- Når det vedrører mine bryster, er jeg ret ligeglad, for jeg vidste godt, at kommentarerne ville komme. Men i starten følte jeg mig virkelig magtesløs, fordi mange folk på de sociale medier ikke kunne se det fra min side af. Det irriterede mig, at folk faktisk ikke forstod, at jeg udelukkende har fået dem lavet, fordi jeg synes det er flot, siger Amalie til Realityportalen.dk.

- Det er ikke, fordi jeg har dårligt selvværd eller råber om opmærksomhed. Jeg prøver så vidt som muligt ikke at lade det påvirke mig. Selv om jeg virkelig godt kan blive hidsig, når der kommer en af de rigtig spydige bemærkninger.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Amalie Kronils nye kæmpebryster

Forstår ikke fordomsfulde folk

Efter sin medvirken i 'Paradise Hotel' er der blot kommet flere fordomme til.

- Selvfølgelig møder jeg fordommene mere, nu hvor jeg er en offentlig person. Mine bekendte ville aldrig have sådan nogle fordomme, men folk på de sociale medier er virkelig fordomsfulde, fortæller hun og slår fast, at hun ikke forstår det.

- Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at folk kan være så fordomsfulde. Man får virkelig lyst til at belære dem. Hvis man ikke har noget godt at sige, burde man holde munden lukket i stedet. Jeg kan slet ikke se, hvad de får ud af det.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Amalie: Svært at vænne sig til opmærksomheden

Vild med botox

Det er ikke kun Amalies bryster, der har gennemgået en forvandling. Paradisoen er nemlig også stor fan af botox.

- Jeg elsker det (botox, red.) simpelthen. Som I nok ved, har der været meget debat på diverse medier om min interesse for botox. Som jeg også forklarede i 'Paradise', får jeg det ikke som en rynkebehandling, men faktisk som en kur mod migræne, skriver Amalie på sin blog og tilføjer:

- Derudover formindsker det chancen for rynker, hvilket jo kun er et kæmpe plus.

LÆS OGSÅ: Amalie Kronil: Jeg er blevet udstillet som en tør kiks

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.