FOTO: Birger Storm / TV3

Amalie har smidt Ulven på porten

Bedst som man troede, at alt var fryd og gammen mellem Danmarks hotteste reality-par, så gik det galt igen.

Det turbulente forhold mellem Amalie og Peter er atter sat på pause. Og denne gang er det igen Amalie, der trænger til et break fra den festglade Ulv.

- Vi havde egentlig besluttet, at vi ville holde det for os selv denne gang. Men vi har holdt pause siden i søndags, siger Amalie til ekstrabladet.dk.

Det så ellers ud som om, at parret havde fundet melodien, og selv Peter er overrasket over Amalies beslutning.

-Jeg synes lige, det gik så godt. Så jeg fatter det ikke rigtigt. Jeg er ked af hendes beslutning, men nu er det fjerde gang, at hun gør det - og det er jeg sgu ved at være træt af, siger træt Peter.

LÆS OGSÅ: Paradise-Rikke: Hilsen til Realityportalen.dk

Det forlyder også, at Peter havde en vild bytur i Århus natten til i dag, og er set kysse med en pige.

-Folk har godt nok travlt i Jylland, hva! Nej, jeg har ikke kysset med nogen. Men det er rigtigt, at jeg var til fest i Aarhus i nat, forklarer han.

Da Amalie bliver konfronteret med den oplysning, lyder hendes svar:

-Sådan noget bliver jeg virkelig ked af, men måske er det derfor, han har gjort det. Men Peter kender mig så godt, at han udmærket ved, hvordan jeg reagere nu. Jeg er mere værd end det her, slår Amalie fast.

Om parret nøjes med en pause, eller det bliver til et brud, må tiden vise.

LÆS OGSÅ: Amalie er tilbage

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.