Alberte skuffede rørt Blachman: Derfor skred jeg fra 'X Factor'
'X Factor'-deltageren fortæller nu, hvordan hun har det med sin beslutning.
Der ventede en trist overraskelse for Thomas Blachman, da han i aften tog hul på bootcampen, hvor hans tre grupper til de kommende liveshows skulle findes. Her valgte Alberte at forlade den gruppe, som dommeren havde skabt, og dermed blev det også et farvel til hele gruppen.
- Åh nej. Åh nej. Det er så ærgerligt. Men for mig er du drivkraften i det her, så uden dig er der ingenting. Uden dig er der ikke en gruppe her, og sådan er det, sagde han og slog fast, at han ikke ville overtale hende til at blive i programmet, når det ikke var hendes ønske.
Nu fortæller Alberte, der i første omgang havde tilmeldt sig som solist, inden Blachman hev hende tilbage og dannede en gruppe med hende og tre andre piger, hvorfor hun valgte at forlade 'X Factor', før det for alvor var kommet i gang.
LÆS OGSÅ: Dommer bryder ‘X Factor’-reglerne og erkender fejl
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-deltager afslører: Blev taget i at snyde
- Jeg kunne ikke se mig selv i en gruppe, men jeg gav det en chance, da jeg ville se, hvad det kunne føre til. Jeg valgte at trække mig, da det er vigtig for mig at have mig selv med i alt, hvad jeg gør, og det havde jeg også lige til det sidste. På sigt var jeg bare bange for, om jeg skulle gå for meget på kompromis med mig selv og mit udtryk, når nu der var tre andre at tage hensyn til, fortæller Alberte efter programmet.
Gruppen fik alligevel lov til at optræde med deres sang, og det berørte tydeligvis 'X Factor'-dommerne, der havde tårer trillende ned ad kinderne og beskrev præstationen som magisk. Og det rørte også Alberte.
- Jeg blev selvfølgelig meget berørt, men når jeg følte mig i tvivl, om det var det rigtige, valgte jeg at sige fra. Den smule, jeg har arbejdet sammen med Blachman, har været noget af det mest lærerige, jeg nogensinde har oplevet, så jeg kigger tilbage på hele oplevelsen med et smil. Det er også en kompliment at berøre en mand som Blachman, så det var også et kæmpe skulderklap og en god afslutning på hele forløbet.
LÆS OGSÅ: Linse flytter til Spanien: Dét betyder det for ‘Familien fra Bryggen’
LÆS OGSÅ: HER ER PRISEN: Dét koster det at bo hos Linse
Klar til mere musik
Selv om 'X Factor' ikke var den rette vej for Alberte, så er hun slet ikke færdig med musik.
- Nu skal jeg færdiggøre 3.g, og i mit sabbatår har jeg tænkt mig at gøre meget mere ud af musikken. Så kan jeg nemlig ene og alene fokusere på at skabe mig kontakter og producere mere musik. Jeg tager det stille og roligt, tager en dag af gangen og giver mig tid til at have overskud til at fokusere 100 procent på musik, siger Alberte og slår fast, at vi ikke har hørt det sidste til hende.
- Jeg lover, at I nok skal komme til at høre mere fra mig. Således vil jeg formulere det.
Hvilke deltagere seerne kan se frem til at møde i de kommende liveshows, kan du få at se på fredag klokken 20:00 på DR1.
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Forsidefrue’ er blevet skilt
LÆS OGSÅ: Realitybabe er blevet skilt: Jeg har haft det rigtig skidt