AFSLØRING: Single på vej

Dan Laursen er ude af 'X Factor', men han er ikke færdig med musik.

Dan Laursen, 36, var den første, der i gårsdagens 'X Factor'-udsendelse fik slukket drømmen om en plads i finalen. Selvom det var en drøm at stå i finalen, så tager Dan det helt cool.

- Det har været en fed rejse, og jeg var også klar til, at den sluttede på et tidspunkt. Det er jo en konkurrence, så jeg var lige så berettiget som alle andre til at ryge ud. Jeg har bare nydt hvert et moment, fortæller Dan til HER&NU efter showet.

LÆS OGSÅ: Fik vild gave: Sådan har Blachman fejret sin fødselsdag

Dan lover, at selvom han er færdig i 'X Factor', så stopper han ikke med at glæde folk med musikken.

- Jeg skal ud og lave en single nu her. Jeg har noget liggende i skuffen, som skal poleres lidt af, og så har jeg en masse, som jeg bare har lyst til at komme ud med, så jeg er kreativ på den front. 'X Factor' har peget mig i retningen af en signatur, fortæller Dan, der har flere hemmeligheder.

- Jeg kan sige, at jeg har fået henvendelser, der vedrører musik, afslører Dan uden at kunne sige noget mere konkret.

Dan (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

LÆS OGSÅ: Første gang i dansk 'X Factor': Endnu en deltager ude

Glæder sig til gensynsglæde

Dan har betalt ved kasse et for at kunne udleve sin drøm i ’X Factor’ med afsavn til sin datter Rosa på to år og sin forlovede Maria, så det bliver godt at komme hjem nu.

-Det bliver fucking fantastisk rart. Jeg savner dem derhjemme. Min datter savner også, at farmand kommer hjem og er en del af hverdagen. Det bliver dejligt for alle partner, fortæller Dan, der dog ser læring i afsavnet.

- Det er en forsmag, hvis jeg skal etablere en karriere, hvor man også kommer til at lide nogle afsavn, fortæller Dan, hvis datter Rosa snart bliver tre år.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-par deler stor nyhed

Ingen aftale med Martin

Dan og hans mentor Martin Jensen har haft et godt samarbejde, men de har ikke sat sig fast på noget sammen fremover.

-Jeg tror, at vi begge to skal lande efter ’X Factor’ nu, og så skal vi se, hvad der kommer ud af det. Vi må tage det, som det kommer, fortæller Dan til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Blachman og Martins venskab: Nanna skal ikke bekymre sig

Dan og Martin Jensen (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)