Kongeparret råbt an af republikaner i Operaen
Kong Frederik og dronning Mary blev mødt med tilråb inden forestiling.
Der var ikke kun drama på scenen, da kong Frederik, 55, og dronning Mary, 52, i onsdags overværede opsætningen af Händels 'Saul' i Operaen i København.
Blandt publikum var der en herre, som højlydt gav udtryk for sin utilfredshed med monarkiet.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Kongeparret overværede åbningen af udstillingen 'Frederik 10.'
Hele salen rejste sig, da majestæterne trådte ind i kongelogen, men netop som de skulle sætte sig igen, råbte manden "Republik nu!".
![Morten Grove Frandsen, Clara Cecilie Thomsen, Christopher Purves, Benjamin Hulett, Mirjam Mesak, Thomas Ciluffo i 'Saul'. Morten Grove Frandsen, Clara Cecilie Thomsen, Christopher Purves, Benjamin Hulett, Mirjam Mesak, Thomas Ciluffo i 'Saul'.](https://image.herognu.dk/1113692.webp?imageId=1113692&x=0.00&y=0.00&cropw=100.00&croph=100.00&width=874&height=586&format=jpg)
Det blev straks mødt af buhen fra mange andre blandt publikum.
Manden blev ikke umiddelbart identificeret af personalet eller bortvist.
LÆS OGSÅ: Vakte stor undren: Nu forklarer kong Frederik
Det Kongelige Teaters pressechef, Michael Jannerup, bekræfter overfor HER&NU, at der blev råbt "Republik nu!" før forestillingen gik i gang, mens kongehuset kommunikationsafdeling ikke har nogen kommentarer.
Kongeparret så forestillingen uden yderligere tilråb og mødte efterfølgende skuespillerne og takkede for en fin aften.