Medie: Kong Frederik hemmeligt i Madrid igen

Ifølge ugebladet Hola! var kongen for tre uger siden tilbage i den spanske hovedstad.

For tre uger siden var kong Frederik på endnu et privat besøg i Madrid, skriver det spanske ugeblad Hola!

Mediet skriver, at de har tre forskellige kilder, der har bekræftet besøget, der angiveligt fandt sted midt i februar.

LÆS OGSÅ: Remees niece er kronprinsens første kæreste

Lørdag den 10. februar bekræftede kongehuset overfor B.T. at dronning Margrethe var indsat som rigsforstander da både kong Frederik og kronprins Christian var "ude af landet på et privat ophold i forbindelse med skolernes vinterferie".

Kronprins Christian blev i dagene efter set på det franske skisportssted Val d'Isère.

Ifølge Hola! er kong Frederik ofte i den spanske hovedstad, senest som bekendt i slutningen af oktober, hvor han blev fotograferet med den mexikanske model Genoveva Casanova.

LÆS OGSÅ: Casanova smuglet ind til hemmelige optagelser

Da billederne blev bragt af ugeblad, Lectura kom især den 47-årige Casanova ud i en gevaldig mediestorm.

Hun afviste dog omgående at have haft et upassende eller romantisk forhold til kong Frederik, mens kongehuset ikke ville kommentere "rygter og insinuationer".

Efter i fire måneder at have gemt sig dukkede Genoveva Casanova tidligere på ugen op i forbindelse med optagelserne til et nyt spansk underholdningsprogram, ligesom hun tirsdag aften brød tavsheden på Instagram og takkede for den store støtte, hun har fået i sit livs krise.

LÆS OGSÅ: Casanova bryder tavsheden: Derfor var hun væk