Dronningen tog Willies hånd: Kærligt møde

Stemningen var hjertevarm og livsbekræftende, hvor al dronningens opmærksomhed var rettet mod dagens mange deltagere til Sjældne-dagen 2024.

Stemningen var hjertevarm og livsbekræftende, da dronning Mary torsdag i sidste uge deltog i Sjældne-dagen 2024 i Industriens hus i København.

LÆS OGSÅ: Kronprinsessepar på tur: Styrker forholdet

Som protektor for organisationen Sjældne Diagnoser er det tredje gang, at Mary tager del i den specielle dag, der meget passende altid finder sted 29. februar. En dato der som bekendt kun findes i kalenderen hvert fjerde år. Og det var tydeligt at se, at både dronningen og de fremmødte særlige danskere havde set frem til et gensyn.

Således blev Danmarks majestæt allerede ved sin ankomst taget kærligt imod af 12-årige Willie, hvilket hun hurtigt gengældte ved at tage hans hånd. Willie lever med diagnosen CHARGE, der er et sjældent syndrom, der kan give livstruende misdannelser.

De to nye venner fulgtes ind i salen, hvor Mary overværede glade børn, der dansede og sang til premieren på sjældne-sangen 'Kun én af dig', hvorefter hun havde fået til opgave at overrække to anerkendende Sjældne-priser.

Dronningen rettede arrangementet igennem al sin opmærksomhed mod dagens mange deltagere, og der blev derfor ikke tid til at tale med den fremmødte presse.

– At leve med sjældne sygdomme og handicap er noget særligt. Kun få kender de udfordringer, man har. Sjældne børn og voksne er som alle andre. De har håb og drømme, som vi alle har. Men de har særlige forudsætninger for at få et godt liv, lød det til gengæld fra Mary tilbage i 2020, hvor hun deltog virtuelt på dagen med en videohilsen.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim advarer om fremtiden: Vi er løbet tør for tid

Se billederne fra Sjældne-dagen 2024 herunder.

Willie og dronning Mary hånd i hånd.
Willie og dronning Mary hånd i hånd.
Zebraen er i en ny international kampagne blevet et symbol på sjældne sygdomme, og derfor var der selvfølgelig en stor zebra tilstede, der skulle dekoreres i flotte farver.
Zebraen er i en ny international kampagne blevet et symbol på sjældne sygdomme, og derfor var der selvfølgelig en stor zebra tilstede, der skulle dekoreres i flotte farver.
– Du var enestående. Helt fantastisk! Og du sang så godt. Du havde så meget god energi, lød de rosende ord fra dronningen til en meget stolt Theodor, der sammen med sine venner, havde optrådt med den nye Sjældne-sang på scenen.

Der var gang i den med sang og dans fra den store scene i Industriens hus.
Der var gang i den med sang og dans fra den store scene i Industriens hus.
Dronningen fulgte begejstret med fra tilskuerrækkerne, da dygtige børn optrådte på scenen. Det krævede selvfølgelig et ekstranummer under store klapsalver.
Dronningen fulgte begejstret med fra tilskuerrækkerne, da dygtige børn optrådte på scenen. Det krævede selvfølgelig et ekstranummer under store klapsalver.
Dronningen overrakte to Sjældne-priser. Den ene til Jakob Højer Larsen, der er ungepædagog på Rigshospitalet, og den anden til Jane Villemoes, der er formand for Angelmanforeningen i Danmark.
Dronningen overrakte to Sjældne-priser. Den ene til Jakob Højer Larsen, der er ungepædagog på Rigshospitalet, og den anden til Jane Villemoes, der er formand for Angelmanforeningen i Danmark.