WOW: Line Hoffmeyer til kagebord med statsministeren

Line Hoffmeyer fejrede sin hjertedag med sin hjertesag.

I går var det 12 år siden, Line Hoffmeyer fik doneret et nyt hjerte og dermed fik doneret et nyt liv. I dag kæmper hun en kamp for, at flere tager stilling til organdonation.

LÆS OGSÅ: Maria Fantino afslører: Det frygter jeg mest i aften

Kampen for at få flere til at tage stilling førte hende i går til bords med statsminister Mette Frederiksen.

- Jeg har fejret min hjertedag på mange fantastiske måder. På klubber, på restauranter og på caféer. Med brunch, med middage, med drinks og med mennesker jeg elsker. I år fejrede jeg den så på Marienborg med kage - og med statsministeren, skriver Line i et opslag på Instagram.

Der var dog et særligt og vigtigt emne på dagsordenen.

- Jeg har hele mit liv gjort mig umage for at sætte organdonation på dagsordnen og opfordre folk til at tage stilling til organdonation. Det har jeg gjort på mange af årenes dage, men især og altid ekstra udtrykkeligt den 22. februar, min hjertedag. Og i år endnu mere, skriver Line og tilføjer:

- Vi var ti mennesker, som alle på den ene eller anden måde er berørte af organdonation, der deltog i kaffemødet om organdonation hos statsministeren. Vi delte oplevelser, snakkede om sygdom og død, og vigtigst af alt, så talte vi om, hvordan vi kan få flere mennesker til at tage stilling.

LÆS OGSÅ: Janni Ree hastede til gynækolog: Frygtede kræft

Med Lines iver for at få flere til at tage stilling, kunne hun i går trygt lægge sig til at sove med viden om, at hun faktisk gør en forskel.

- Det blev da så lige til, at flere 100 af jer har skrevet, at I netop i dag har taget stilling til organdonation pga. mit opslag i morges og link i story her til aften. Jeg kan næsten ikke tro, at jeg får lov til at bruge min stemme på den her måde, skriver Line glad.

LÆS OGSÅ: Gravide Rikke Gøransson afviser rygter: Mere 'Paradise Hotel'

Med til bords med statsministeren var blandt andre også Ibi Støving og Mai-Britt Vingsøe, der begge er ambassadører for 'Organdonation - ja tak'.

LÆS OGSÅ: Hvis Melvin var en pige, ville han hedde…