Peter Belli i 'Det sidste ord'.
Peter Belli i 'Det sidste ord'.

TV 2 bekræfter: Peter Belli med i 'Det sidste ord'

'Ulven' snakkede med Mikael Bertelsen før sin død - og nu får danskerne indblik.

Den 8. juni gik den folkekære sanger Peter Belli bort, 79 år gammel.

I en pressemeddelelse lød det fra familien, at 'Ulven' var sovet stille ind med sine nærmeste ved sin side.

Artiklen fortsætter under videoen.

Men Peter Belli er ikke helt færdig endnu. Før sin bortgang nåede han nemlig at tage en snak med Mikael Bertelsen til 'Det sidste ord'-programmerne, der vises på TV 2. Det oplyser kanalen i en pressemeddelelse.

Det bliver det sjette program i rækken, hvor blandt andre Ritt Bjerregaard, Lise Nørgaard og Povl Dissing tidligere har givet deres allersidste interview. Det er først efter de medvirkendes død, at programmerne bliver til offentlig skue.

LÆS OGSÅ: Sendt hjem af produktionen: Nu står hemmelig 'Bachelorette'-fyr frem

På optagedagen var Peter Bellis kone igennem årtier, June, med på settet, fortæller Mikael Bertelsen i pressemeddelelsen.

- Han kyssede hende farvel, inden vi gik ind i det hermetisk lukkede studie. Efter optagelsen kørte jeg Peter og June hjem til deres hus ved Køge Bugt, og på dørtrinnet sagde Peter: 'Jeg kan forstå, at det er et fint selskab, jeg havner i her'. Jeg svarede, at det var ham, der gjorde det til et fint, seriøst selskab, siger han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: CHOK: Pitzner er blevet bestjålet for en formue

- Jeg håber, at Peter Bellis budskab kommer til at skinne igennem. Det var vigtigt for ham at fortælle, at det var musikken, der fik ham til at overleve alt.

Programmet sendes lørdag 17. juni klokken 21.10 på TV 2 og kan også ses på TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup i stor sorg: Har mistet sin mor