Støttet af Odbjerg efter grænseoverskridende oplevelse
Hun fik et plastikrør i hovedet og forlod scenen og publikum med det samme. Nu støtter flere kendte danskere hendes exit.
En koncert er normalt en positiv oplevelse. Ja, de bedste af dem kan man nærmest leve højt på i flere dage efter.
Men en gang imellem går det galt:
Det gjorde det i fredags på Grøn Koncert, hvor et plastikrør blev kylet gennem luften og op mod scenen, hvor Drew Sycamore kort forinden havde startet sin koncert.
- I dag fik jeg lige et plastik shot rør i hovedet under koncerten, så det var weird, skrev kunstneren efterfølgende i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: 'Alene sammen'-stjerne afslører ny kæreste
Straks efter episoden afbrød den 32-årige dansk-walisiske sangerinde sin koncert.
- Det knuste mit hjerte at stoppe koncerten, men jeg kunne ikke fortsætte.
- Jeg er ked af, at en person ødelægger det for 25.000 andre, og jeg håber, I vil være med til at passe på hinanden og os der står på scenen.
LÆS OGSÅ: Afslører ny flirt: Har aldrig haft det sådan før
Støttet af Odbjerg
Under opslaget på Instagram modtog Drew Sycamore flere støttende reaktioner fra andre kendte og fans - blandt andre Lis Sørensen, Peter Falktoft, Mathilde Gøhler og kollegaen Andreas Odbjerg.
- Jeg er med dig hele vejen. Du gjorde det eneste rigtige, skrev den 34-årige hitmager.
LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører: Jeg savner Dubai
Derudover slog han også et ekstra slag for god opførsel og respekt til årets sidste Grøn Koncert i Valbyparken.
– Skal vi ikke lige aftale, at vi kaster ikke med øl, vi kaster ikke med shotsrør, vi kaster ikke med noget som helst. Man drikker det, man køber, lød det fra Andreas Odbjerg, inden han spillede hittet 'I morgen er der også en dag'.