Panda afslører: Derfor blev de gift til Reality Awards
Der var flere grunde til, at brylluppet skulle finde sted ved realityfesten, og nu afslører parret, at der er endnu et bryllup på vej.
Reality Awards må i den grad siges at have skrevet sig ind i Jeremy 'Panda' Ace og Marias kærlighedsfortælling, for showet dannede både rammen om Pandas frieri tilbage i 2022 og for parrets bryllup tilbage i januar, hvor de til alles overraskelse blev viet på scenen.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson er gravid
Da Realityportalen mødte det nygifte par til Reality Awards fastelavnsfesten i går forklarede de, hvordan bryllupsplanlægningen var endt med en ceremoni til landets største realityfest.
- Vi er et lidt utraditionelt par, så jeg spurgte Kit (arrangør af Reality Awards, red.), nu hvor jeg friede til Maria for to år siden til Reality Awards, om vi ikke kunne blive gift til Reality Awards også - bare for at slutte den af, forklarer Panda og tilføjer, at der også var en ganske lavpraktisk årsag til bryllupslokationen:
- Det koster jo mange penge at blive gift, og vi har ikke råd lige nu, og så tænkte vi, at vi kunne slå to fluer med et smæk og sætte et punktum.
Artiklen fortsætter under billedet...
Selvom det er Panda, der har sine rødder dybt i realityverdenen med sin deltagelse i 'For lækker til love', så var det hele en fælles tanke.
- Vi fik begge to idéen. Vi sad og snakkede om det. Jeg foreslog det til Maria, men jeg sagde også, at det er vigtigt, at vi tænker over det. For det er jo ikke et helt almindeligt bryllup, forklarer Panda.
LÆS OGSÅ: Christel med stikpille til Line Maria: Kig indad
Endnu et bryllup
Men selvom parret sagde "ja" til hinanden foran flere tusinde beskuere, så har de planer om at nedskalere en smule og fejre deres kærlighed med et mere intimt bryllup i fremtiden.
- Jeg har også lovet hende, at inden for fem år har vi fået sparet penge op og fornyer vores kærlighed til hinanden. Vi vil gerne have det klassisk, forklarer Panda, og Maria tilføjer:
- Det bliver en sommer på en strand, hvor jeg kan have bare tæer, så jeg ikke skal have stiletter på.
LÆS OGSÅ: 'Fede forhold'-Isabel indlagt under graviditet: Intet liv
Men det er ikke kun for at fejre kærligheden fri for stiletter, at parret vil holde endnu et bryllup. Der manglede nemlig én særlig person til Reality Awards.
- Hendes mor kunne ikke deltage til brylluppet. Hun har sclerose, så det var svært at få nogen til at passe hende. Men hun skal være en del af det, forklarer Panda.
Dog var resten af familien troppet op til kærlighedsfesten i K.B. Hallen.
- Min far, søster og svoger kom helt fra Jylland. Jeg tilbragte mest tid med min far, for hele realityverdenen er ikke noget for ham. Han sagde også, "nu har jeg prøvet det, og det kommer ikke til at ske igen". Han er meget gammeldags, forklarer Maria.
LÆS OGSÅ: Anna Seneca fik en psykose: Tog stoffer
Det blev dog ikke til den store bryllupsfejring, for da ceremonien var slut, fortsatte festen, og Panda måtte da også trække i arbejdstøjet på sin bryllupsnat.
- Jeg var DJ den aften. Der kom nogen fra Jylland, og det var vigtigt for mig, at Maria var sammen med dem, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Her er hun! Grev Felix forelsket i 23-årig skuespiller