Nu sker det: Her vender 'Bachelorette' tilbage

Der er godt nyt til fans af TV 2-hittet.

Inden længe blænder TV 2 Echo op for endnu en sæson af seerhittet 'Bachelorette'.

Nærmere bestemt 7. maj, oplyser kanalen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-deltager i babylykke: Er gravid

Her skal singlekvinderne Lissa og Sofie altså date 17 mænd for rullende kameraer i håb om, at den helt store kærlighed er at finde iblandt.

Petra Nagel står endnu en gang ved værtsroret i programmet, der denne gang er optaget i Sri Lanka.

- Sidste år var første gang, 'Bachelorette' rullede over skærmen. Vi er overvældede over den modtagelse, det fik, og vi glæder os derfor nu til at kunne præsentere endnu en sæson af et af landets mest populære reality- og datingformater, udtaler underholdningsredaktør hos TV 2, Thomas Richardt Strøbech, og tilføjer:

- Igen i år leder to modige kvinder efter kærligheden, og jeg kan allerede love, at der bliver både spænding, underholdning og overraskende øjeblikke undervejs.

Vi må dog vente lidt endnu, før de 17 datingklare mænd bliver afsløret.

LÆS OGSÅ: Kryptiske Bendtner: Tv-program med Sus på vej?

TV 2 beretter dog om følgende om deres dynamik:

- De bliver både bedste venner, tætteste allierede og største konkurrenter. En balance, der ikke altid er lige harmonisk. De kommer til at dele både glæder og sorger, når de i et intenst forløb lærer både sig selv og de to kvinder bedre at kende.

'Bachelorette' kan ses på TV 2 Echo og TV 2 Play fra 7. maj og vil strække sig over 27 episoder.