Mads Mikkelsen trækker stikket: Rydder kalenderen

Den danske verdensstjerne kunne afsløre, at han for nu har valgt at rydde kalenderen.

Mads Mikkelsen og 'Bastarden' blev den helt store vindere, da årets Bodilpriser i lørdags i sidste uge blev uddelt på Folketeatret i København. Det er fjerde gang, at Mads Mikkelsen vinder Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle, men den danske verdensstjerne kunne afsløre, at han for nu har valgt at rydde kalenderen.

LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg deler nyt efter stor operation

– Jeg laver ikke så meget. Jeg leger morfar, og det er fantastisk, fortalte den 58-årige skuespiller.

I efteråret fik han og hustruen, Hanne Jacobsen, 63, deres første barnebarn, da deres datter Viola, 32, fik en lille pige. Og Mikkelsen lægger ikke skjul på, at han elsker sin nye rolle.

– Det er det bedste. Det er på højde med at være far – hvis ikke bedre, slog han fast.

Foruden Viola har parret også sønnen Carl, 27, og efter mange år med en travl kalender med store filmprojekter som James Bond-film, 'Indiana Jones and the Dial of Destiny' og 'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder' har Mikkelsen valgt at takke nej til nye projekter for en stund.

LÆS OGSÅ: Janni Ree forkælet af Karsten med kontanter

– Jeg har været meget væk, og så bliver tingene sat lidt i relief. Måske skal man overveje at være lidt mere hjemme og lave lidt mindre.

Parret Hanne Jacobsen og Mads Mikkelsen.
Parret Hanne Jacobsen og Mads Mikkelsen.